Myndighederne i de to amerikanske delstater Rhode Island og Connecticut har onsdag stævnet de føderale myndigheder for at få ophævet det byggestop, indenrigsministeriet i USA for fire uger siden indførte, på Ørsteds havvindprojekt med navnet Revolution Wind.
Det skriver Recharge News.
Revolution Wind på 704 megawatt (MW) modtog den 22. august en ordre om at stoppe opførelsen af projektet, som ellers er 80 pct. færdigt, og som efter planen skal levere strøm til både Rhode Island og Connecticut allerede i slutningen af næste år.
Nu har de to delstaters statsanklagere imidlertid bedt en distriktsdomstol i Rhode Island, hvor projektet opføres, om at ophæve byggestopordren, da den vil medføre "umiddelbar og uoprettelig skade" for indbyggerne i Rhode Island og Connecticut. Ordren, der er blevet begrundet med hensynet til "national sikkerhed", betegnes samtidig som "pludselig og vilkårlig".
De to delstater peger på, at der er behov for mere energi og for at få priserne bragt ned, hvilket Revolution Wind med øget produktion efter planen skal hjælpe til med.
Samtidig har byggestoppet haft konsekvenser for lønmodtagere i Rhode Island, ligesom virksomheder på baggrund af usikkerheden vurderes at være mere tilbageholdende med nye investeringer i delstaten.
- Mens byggestopordren har været i kraft i næsten fire uger, skubber forsinkelser projektet tæt på at misse kritiske tidsfrister, hedder det i de to delstaters argumenter.
Heri fremhæves det, at Revolution Wind, der efter planen skulle stå færdig i november 2026, senest skal levere strøm den 31. december 2026 for at leve op til forpligtelserne med lokale forsyningsselskaber.
- Vi beder retten om at gribe ind lige nu, anerkende den uoprettelige og umiddelbare skade, vi lider, og stoppe Trump-administrationens impulsive og lovløse overgreb, udtaler statsanklager i Connecticuts, William Tong, ifølge Recharge News.
Revolution Wind, som ejes af Ørsted og Global Infrastructure Partners (GIP) via selskabet Skyborn Renewables, har også selv den 4. september ved en domstol i Washington sagsøgt indenrigsministeriet for at få ophævet forbuddet.
.\\˙ MarketWire
Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her