Høreapparatproducenten Demant har fået sænket anbefalingen til "neutral" fra "køb" hos det schweiziske børshus UBS.
Det fremgår af Bloomberg News.
Kursmålet er omvendt skruet op til 284 kr. fra 273 kr.
I en analyse begrunder UBS ifølge Bloomberg News den sænkede anbefaling med, at Demant har været flyvende i 2026. År til dato er aktien steget over 26 pct., og derfor bliver den nu sat på hylden til fordel for schweiziske Sonova.
UBS ser endvidere mindre positivt på Demants indtjening efter en justering af konsensusestimaterne.
Aktien i Demant falder onsdag marginale 0,1 pct. til 271,80 kr. efter et dyk på 2,3 pct. tirsdag.
.\\˙ MarketWire
Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Baseret på 399 anmeldelser