DFDS har for anden gang i år måttet nedjustere forventningerne til 2025, da både forretningen i Middelhavet og overtagelsen af transportnetværket fra Ekol skaber udfordringer.
Selskabet har året igennem gennemført tiltag for at afhjælpe situationen, men de har endnu ikke båret tilstrækkeligt frugt, fortæller topchef Torben Carlsen til MarketWire.
- Nedjusteringen er en konsekvens af, at de tiltag, vi har taget i blandt andet Middelhavet, ikke helt har fået effekt, så hurtigt som vi kunne have ønsket, når det gælder vores logistikforretning, forklarer han.
Dertil hænger den tyrkiske økonomi mere i bremsen, end det har var håbet og forventet.
I Middelhavet døjer DFDS særligt med det familieejede rederi Grimaldi, der i årets løb har udfordret det danske selskab på priserne og skabt overkapacitet.
- I det øvrige system ser vi, at volumener er under pres, og den overkapacitet, vi har set flere steder, er fortsat, siger Torben Carlsen og tilføjer, at selve tredje kvartal er gået fint, men at udsigterne for udviklingen i fjerde kvartal fordrer en mere mådeholden prognose.
Senest har selskabet startet en ny rute mellem Tyrkiet, Frankrig og Spanien, der i fjerde kvartal ventes at påvirke DFDS´ volumener.
Overkapaciteten på ruterne i Middelhavet har været med til at presse raterne ned. DFDS meldte sig imidlertid tidligere i år ud af priskonkurrencen med Grimaldi for i stedet at fokusere selskabets kunder, som DFDS stadig har et tæt forhold til.
- Det fortsætter vi med for at bevare konkurrencefordelen, og så har vi justeret priserne, men forsøger også at sikre, at vi har priser, hvor vi kan tjene penge. Det har vi ikke kunnet de første kvartaler. Det forventer vi, at vi kan i fjerde kvartal, men det går lidt langsommere, end vi havde håbet på.
TURNAROUND I TYRKISK OPKØB HALTER
Heller ikke DFDS´ seneste opkøb, Ekols internationale transportnetværk, har haft en gunstig udvikling i tredje kvartal.
Transportnetværket, som DFDS købte 15. november 2024 for at understøtte aktiviteterne i Middelhavet, var i tredje kvartal ramt af flere udfordringer, heriblandt lavere priser og volumener, flaskehalse i transportnetværket og udfordringer med visa til selskabets tyrkiske chauffører.
- Vi kendte jo udfordringerne. Vi gjorde det for blandt andet at støtte vores færgenetværk i Middelhavet, og den del er lykkedes, siger Torben Carlsen, men tilføjer:
- Ekol har haft sværere kommercielle vilkår, efterhånden som priserne hos færgeselskaberne er faldet, hvor de selvfølgelig har været lidt handicappet af, at de ikke har kunnet bruge de nye operatører og deres lave priser, fortsætter han.
På grund af udfordringerne skal der ses længere ind i fremtiden, før den del af forretningen giver overskud.
- Der skal vi nok desværre hen i 2027, vurderer topchefen.
DFDS har torsdag også oplyst, at bestyrelsen har indledt jagten på en ny topchef. Torben Carlsen, der har været administrerende direktør siden 2019, fortsætter i stillingen, indtil en afløser er fundet.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her