Danske Bank har efter onsdagens regnskabsskuffelse fra DSV sænket sit kursmål for transportaktien med 10 kr. til 1990 kr.
Regnskabet for andet kvartal viste en underliggende skuffelse målt på driftsindtjeningen, der fraregnet en ekstraordinær gevinst fra ejendomssalg på 250 mio. kr. i Road-divisionen landede 1 pct. under konsensus, skriver Danske Bank, der gentager anbefalingen "køb".
Skuffelsen var især trukket ned af Road, hvor den underliggende driftsindtjening landede 27 pct. under konsensus.
- Den underliggende svaghed i indtjeningen i Road blev forklaret med forstyrrelser i integrationen af it og netværk og mens DSV forsøgte at nedtone de fremadrettede implikationer, så vurderer vi, at det øger usikkerheden relateret til integrationen af Road, skriver Danske Bank om integrationen med det tyske storopkøb Schenker.
En svag udvikling i de frie pengestrømme betyder ifølge Danske Bank også, at en genoptagelse af aktietilbagekøbene nu er udskudt til 2027 snarere end andet halvår 2026, som bankens analytiker tidligere ventede.
DSV-aktien fortsætter torsdag nedturen omend i noget mere afdæmpet tempo. Aktien falder 0,2 pct. 1430 kr. efter onsdagens store fald på 14,2 pct.
.\\˙ MarketWire