26. sep. 2025 kl. 10:54
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB melder om stigende forventninger til inflationen blan...

Forbrugernes forventninger til inflationen på kort sigt voksede i august, viser den seneste måling fra Den Europæiske Centralbank, ECB.

Det understøtter argumentet om ikke at sænke renterne i eurozonen yderligere, skriver Bloomberg News.

Forbrugerne venter over de næste 12 måneder en inflation på 2,8 pct., mens forventningerne i juli var en inflation på 2,6 pct.

Over de næste tre år er forventningen uændret en inflation på 2,5 pct., mens der om fem år er ventet en inflation på 2,2 pct.

Inflationen i eurozonen ramte i august 2 pct. Det er også måle.

- Vi kan sige med en vis stolthed, at vi har nået vores mål, sagde Peter Kazimir, der er styrelsesrådsmedlem i ECB, torsdag ifølge Bloomberg News.

- Nu skal vi forholde os tålmodige og målrettede - klar til at handle, når tiden er inde, fortsætter han.

Foruden inflationen har ECB også spurgt ind til forbrugernes forventninger til blandt andet væksten og arbejdsløsheden. Om 12 måneder spår forbrugerne en tilbagegang i væksten på 1,2 pct., mens arbejdsløsheden ses stige til 10,7 pct. fra 10,6 pct.

Imens ventes lønvæksten i perioden på 1,1 pct. fra 0,9 pct. før.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her