15. jul. 2026 kl. 09:25
42 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ECB's Nagel ser årvågent på Iran-krigens genopblussen

ECB's Nagel ser årvågent på Iran-krigens genopblussen

Den Europæiske Centralbank, ECB, holder nøje øje med situationen i Mellemøsten, hvor USA og Iran igen bekriger hinanden.

Det har ført til ny geopolitisk usikkerhed og store stigninger i oliepriserne.

Situationen mellem USA og Iran har på det seneste været "kendetegnet ved håb og skuffelser", siger den tyske centralbankchef og ECB-styrelsesrådsmedlem Joachim Nagel i en skriftlig kommentar til Bloomberg News.

De to lande indgik i midten af juni en rammeaftale, der blandt andet indeholdt 60 dage med våbenhvile. I sidste uge afbrød USA våbenhvilen efter nye kampe nær Hormuzstrædet, og siden er retorikken fra USA's præsident, Donald Trump, blevet strammet.

Blandt andet skulle USA ønske at tage kontrol over Hormuzstrædet - først med henblik på at tage et gebyr på 20 pct. for gennemsejlende skibe, inden præsidenten tirsdag luftede ideen om fri gennemsejling mod handelsaftaler med USA i stedet.

Den fornyede usikkerhed har sendt oliepriserne tæt på 85 dollar for en tønde af nordsøolien Brent mod 72 dollar godt en uge før.

- Energiprisernes udvikling er en afgørende faktor for inflationsforventningerne fremadrettet, siger Joachim Nagel, der er tysk centralbankchef og styrelsesrådsmedlem i ECB, i en skriftlig kommentar til Bloomberg News.

Han tilføjer, at ECB fortsat vil holde en årvågen tilgang til pengepolitikken i eurozonen.

Kommentaren kommer forud for ECB's rentemøde for juli, der bliver holdt 22. og 23. juli. Forventningen i markedet er en fastholdelse af renten, efter at centralbanken i juni hævede sin rente med 25 basispoint til 2,25 pct.

For nuværende er renten "passende", mener Joachim Nagel, der dog er klar til at handle "forsigtigt", men om nødvendigt "handlekraftigt", skulle situationen kræve det.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,5
Baseret på 360 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig