Den amerikanske Novo Nordisk-rival Eli Lilly kan torsdag fremvise i et studie, at selskabets vægttabshåb ikke øger risikoen for hjertesygdomme.
Sikkerheden ved lægemiddelkandidaten retatrutid er blevet afprøvet i personer med svær overvægt og hjertesygdomme, efter at tidligere studier havde indikeret tilfælde af uregelmæssig hjerterytme.
Den hypotese forkastes dog med det nyeste studie, hvilket bringer Eli Lilly et skridt nærmere lanceringen af retatrutid.
Der er dog malurt i bægeret, for Lilly venter først at indsende sin godkendelsesansøgning til lægemiddelstyrelsen i USA, Food and Drugs Administration, i starten af næste år. Her havde nogle analytikere ifølge Bloomberg News spekuleret i en ansøgning inden udgangen af 2026.
Udskydelsen skyldes blandt andet, at Lilly agter at ansøge under et andet program med mere komplekse krav. Til gengæld giver det selskabet mere line i forhold til prisforhandlinger med regeringen i USA samt stærkere beskyttelse over for kopister.
Aktien i Lilly er efter studiet vendt til et minus på 0,4 pct. i formarkedet. Tidligere på dagen steg aktien 0,1 pct.
.\\˙ MarketWire