08. dec. 2025 kl. 12:28
58 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Flad start på ugen med pres på forbrugsvareselskaberne

Europa/aktier: Flad start på ugen med pres på forbrugsvareselskaberne

De europæiske aktiemarkeder får en stille start på ugen med et mindre pres på de forbrugerrelaterede aktier, mens investorerne kigger frem mod onsdagens rentemelding fra den amerikanske centralbank.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger mandag med et marginalt fald i 578,70.

Investorerne udviser en vis forsigtighed forud for forud for onsdagens rentemøde, hvor centralbanken ventes at sænke renten med 25 basispoint.

- Vi vil følge meget nøje, hvordan Fed-medlemmerne forventer at opføre sig næste år, og om rentenedsættelserne støttes af de mest høgeagtige medlemmer, siger Ipek Ozkardeskaya, senioranalytiker hos Swissquote Bank, ifølge Reuters med henvisning til det såkaldte dot-plot-skema.

- Vi kan i sidste ende have en forsigtig tone, hvilket kan skuffe markedet og begrænse appetitten på tværs af de globale finansmarkeder.

På børsen i London falder Unilever 5,3 pct., men nedturen skyldes dog teknisk pres, da aktien handles eksklusive rettighed til isselskabet Magnum, der har første handelsdag på børserne i London, Amsterdam og New York.

I blandt forbrugsvareselskaberne er der også modvind for L'Oreal, der taber 1,9 pct. efter meddelelsen om, at den franske kosmetikkæmpe vil øge sin andel i det schweiziske hudplejeselskab Galderma til 20 pct.

Galderma-aktien løftes med 2,3 pct. på børsen i Zürich.

Ferrari hænger med et minus på 2,5 pct. i bremsen, efter at børshuset Morgan Stanley har sænket sin anbefaling for aktien til "ligevægt" med henvisning til begrænsede vækstmuligheder på kort og mellemlang sigt.

I den modsatte ende af Stoxx 600-indekset er det også analysenyt, der driver plusserne på 3,9 pct. for våbenkoncernen Renk og 4,6 pct. for kemikoncernen Bayer.

Førstnævnte har fået løftet sin anbefaling til "køb" af Citigroup, mens JPMorgan har løftet anbefaling for Bayer til "overvægt".

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 168 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig