De europæiske aktier ligger mandag med et lille fald, idet de fastlåste fredsforhandlinger mellem USA og Iran har presset oliepriserne i vejret og tynger appetitten for risici.
Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger med et fald på 0,1 pct. i 611,60.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, afviste i weekenden Irans svar på et fredsforslag fra Washington og kaldte det "fuldstændig uacceptabelt".
Teheran foreslog at afslutte krigen på alle fronter sammen med kompensation for krigsskader og hævdede suverænitet over Hormuzstrædet, meddeler iransk stats-tv ifølge Reuters.
- Mens genoptrapningen af fjendtlighederne afbrød den seneste optimisme omkring en potentiel aftale, der kunne genåbne Hormuzstrædet, mener vi stadig, at en eventuel diplomatisk løsning bør opstå, siger Mark Haefele, investeringsdirektør hos UBS' formueforvaltning, ifølge Reuters.
- En robust økonomisk baggrund og robust indtjeningsvækst betyder, at investorer bør forblive positioneret til langsigtede aktiegevinster gennem diversificeret eksponering.
FORSVARSAKTIER LØFTET AF FORNYET FREDSHÅB I UKRAINE
De europæiske forsvarsaktier falder mandag, da weekendens våbenhvile mellem Ukraine og Rusland, som fortsætter til og med mandag, samt udtalelser fra den russiske præsident, Vladimir Putin, kan tyde på, at krigen potentielt nærmer sig sin afslutning.
Mediobanca-analytiker Alessandro Poozzi noterer, at "spekulationerne tager til om, at Rusland måske vil vise større vilje til at forhandle efter udtalelser fra præsident Putin under fejringen af sejrsdagen, der tyder på, at krigen nærmer sig sin afslutning".
Blandt forsvarsaktierne i minus er tyske Thyssenkrupp, der falder 4,6 pct., mens aktien i Rheinmetall dykker 3,2 pct.
Delivery Hero stiger 9,9 pct., efter at den tyske madleveringstjeneste største aktionær, Prosus, har solgt 5 pct. af sin beholdning til den Hongkong-baserede hedgefond Aspex Management, der presser på for et salg af dele eller hele selskabet.
Samtidig understøtter de stigende oliepriser energiselskaber såsom norske Equinor og Aker BP, der løftes med henholdsvis 2,1 og 1,7 pct.
.\\˙ MarketWire