17. jul. 2026 kl. 15:53
57 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Svensk mineudstyrsduo sank med chipaktierne i rødt marked

Europa/lukning: Svensk mineudstyrsduo sank med chipaktierne i rødt marked

Skuffende regnskaber fra de svenske mineudstyrsproducenter Epiroc og Sandvik blev fredag sendt til bunds i Europa, hvor de gjorde de fortsat pressede chipaktier selskab.

Den europæiske teknologisektor, hvor chipaktierne indgår, blev fredag sendt 2,4 pct. tilbage efter store fald i først Sydkorea, Japan og Taiwan og sidenhen i USA. Det er fortsat tvivlen om bæredygtigheden i sektorens voldsomme vækst, der får investorerne til at trække følehornene til sig.

Samlet faldt det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 med 0,3 pct. til 641,53.

- Privatinvestorer har lånt for at købe sig ind i det her imponerende AI-kursridt, så jeg tror også, at afviklingen af gældsfinansierede positioner afgjort forstærker faldet, siger markedsanalytiker Fabien Yip fra IG til Reuters om faldet i chipaktierne.

I toppen af indekset strålede norske Tomra, der udvikler pantsystemer. Selskabet fremlagde fredag et overbevisende regnskab for andet kvartal, der også bød på en stor britiske ordre.

Regnskabet bør få analytikerne til at hæve deres indtjeningsestimater med op mod 5 pct., mener DNB Carnegie, der ellers siger "sælg" til aktien.

Børshusets analytiker Niclas Gehin argumenterer videre, at det er helt på sin plads, at Tomra stiger tocifret. Alt i alt steg aktien med 11,9 pct. til 110,30 norske kr.

For Sandvik og Epiroc udløste skuffende regnskaber bundplaceringer i Stoxx 600.

Overskriften for de to regnskaber var omtrent den samme med en skuffende ordreindgang hos begge mineudstyrsproducenterne.

Sandvik faldt 9,3 pct. til 338,10 svenske kr., og Epiroc tabte 235 pct. til 6,0 svenske kr. Herhjemme satte FLSmidth sig 2,1 pct. til 458 kr. efter regnskaberne.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,5
Baseret på 380 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig