04. nov. 2025 kl. 17:45
22 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Mismod blandt handlerne - spansk teleoper...

Der var malet med den brede røde pensel på de europæiske børser tirsdag, hvor det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 endte 0,3 pct. lavere, og alle de store europæiske børser sluttede dagen med fald på op til 0,8 pct.

- Det er tydeligvis profithjemtagning, der foregår i øjeblikket, der er ingen reel katalysator, der kan retfærdiggøre dette fald, siger Karen Georges, fondsmanager hos Ecofi Investissements, til Bloomberg News.

- Nyhedsstrømmen er ret tynd i øjeblikket, så det giver mening for markedet at tage en pause, siger hun.

November er starter med et afdæmpet aftryk efter at have registreret gevinster i fire på hinanden følgende måneder. Manglen på officielle amerikanske data på grund af en igangværende regeringslukning har overskygget udsigten til Federal Reserves rentenedsættelser, mens de handlende bliver stadig mere nervøse over de mange aftaler indgået mellem store aktører inden for kunstig intelligens.

Oveni trykkede det humøret, at en række topchefer - blandt andet fra Morgan Stanley og Goldman Sachs - på et topmøde i Hongkong har sagt, at de mener, at markederne kan stå over for et fald på mere end 10 pct. i de næste 12 til 24 måneder.

REGNSKABSSÆSON FOR FULD SKRUE

Telefonica faldt 13,1 pct., hvilket var det største fald siden covid-krisen i 2020, efter at Spaniens største telekomoperatør målt på omsætningen har halveret sit udbytte for 2026.

Franske Edenred, der har en digital platform for services og betalinger, dykkede 8,6 pct., efter bekymringer om indtjeningen fremadrettet.

Også den italienske sportsvognskæmpe Ferrari måtte sig sig kørt over på trods af et bedre end ventet tredje kvartal, hvor analytikernes forventninger blev slået på flere parametre.

Aktien bakkede 1,6 pct.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her