18. sep. 2025 kl. 17:56
56 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Zealand Pharma og Novo i europæisk top sy...

Et lettelsens suk fejede ind over de europæiske aktiehandlere torsdag, da den amerikanske centralbanks beslutning onsdag aften om en rentenedsættelse på 25 basispoint blev slået fast. Det trak torsdag den generelle markedsstemning op.

Målt på det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks var der tale om europæisk aktiefremgang på 0,8 pct. - og Novo Nordisk og Zealand Pharma bidrog til den gode stemning og endte i indeksets top syv.

Men det var især teknologiaktierne, der ifølge Reuters fik fordel af rentebeslutningen - som i øvrigt var helt som ventet. Sektoren endte suverænt i toppen af det europæiske marked med et plus på 4,1 pct.

Aller øverst endte hollandske ASM International, som producerer teknologi til produktion af halvledere, og hollandske ASML Holdning, som producerer halvlederne, holdt godt fast i toppen. Aktierne steg henholdsvis 8,8 og 7,7 pct.

CONTINENTAL TILBAGE TIL UDGANGSPUNKTET

Selskabsmæssigt var der torsdag interesse for tyske Continental, som er i færd med at refokusere selskabet på den oprindelige produktion af dæk til bilindustrien.

Med det formål har selskabet solgt aktiviteter inden for autotilbehør, Aumovio, som torsdag debuterede på børsen i Frankfurt. Prisen per aktie endte på 38,72 euro, mens Continental kørte 4,8 pct. frem til 57,24 euro. Samlet blev de to aktier ifølge Bloomberg News handlet omtrent til en pris, som svarede til gårsdagens pris for den oprindelige Continental-aktie.

Ellers var danske Zealand og Novo Nordisk med i toppen af Stoxx-indekset med plusser på henholdsvis 8 pct. og 6,2 pct.

SIG SKUFFER

I den mere dystre ende af Stoxx 600-indekset dykkede den schweiziske emballageproducent SIG med markante 24,4 pct. efter en negativ justering af forventningerne og aflysning af aktietilbagekøb.

SIG fik i det dystre hjørne selskab af den britiske forhandler af modetøj Next, som tabte 3,5 pct. på aktiekursen efter varsling af aftagende salgsvækst i andet halvår.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her