23. sep. 2025 kl. 12:59
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/middag: Energi og cyklisk forbrug trækker op i grø...

Der hersker generel god aktiestemning på finansmarkederne i Europa tirsdag, hvor de cykliske aktier og energi trækker godt op i det samlede regnskab.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger ved 13-tiden 0,3 pct. højere efter stigninger i energi og cyklisk forbrug på henholdsvis 1,2 og 1,0 pct. Til gengæld tynger sundhedsaktierne med et fald på 0,8 pct.

Den irske byggevarekæde Kingfisher topper i Stoxx 600 med en stigning på 15,7 pct. efter et overraskende godt halvårsregnskab. De pæne tal blev krydret med en oppræcisering af prognosen for hele året samt en acceleration af aktietilbagekøbsprogrammet.

Ligeledes irske Kingspan, der er konkurrent til Rockwool, stiger desuden 10,6 pct., efter nyheden om, at det overvejer en børsnotering af sin Advanced Building Systems-division, idet investeringerne i datainfrastruktur øges markant.

Børsnoteringen af divisionen kan ske i Amsterdam allerede i første kvartal næste år, siger administrerende direktør Gene Murtagh på en telefonkonference tirsdag ifølge Bloomberg News.

Advanced Building Systems, der også kaldes Advnsys, fremstiller materialer til datacentre, herunder netvægge, væskekølemanifolds og strukturelle lofter.

Danske Ørsted ligger også godt med fremme i Stoxx 600 med et plus på 5,3 pct., efter at stop work-ordren på havmølleparken Revolution Wind bliver ophævet under retssagen mod Trump administrationen.

- Det er rigtig positivt nyt. Andre tilbageværende risici kan dog stadig gøre livet svært for Ørsted, men risikoen for en nedgradering af kreditværdigheden til junk bør egentlig være reduceret lidt, vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.



.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her