03. nov. 2025 kl. 08:15
46 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FLSmidth/Nordea: Anbefalingen sænkes til "hold" fra "køb"...

Efter en stærk kursudvikling i år får FLSmidth for første gang i fem år sænket anbefalingen af analytikerne hos Nordea.

Den nye anbefaling er "hold", mens den tidligere var "køb", fremgår det af et notat fra banken forud for FLSmidths regnskab for tredje kvartal 12. november.

- Vi venter, at FLSmidth i regnskabet for tredje kvartal vil gentage mange af de samme budskaber som efter andet kvartal, og vi mener derfor, at transformeringen (af omkostningernes) er på rette spor, men i en senere fase, hvor fokus i stigende grad flyttes over på vækst og forbedring af de kommercielle evner.

- Det vil dog sandsynligvis tage tid, før det sidste slår igennem i tallene, da markedsaktiviteten fortsat er afdæmpet, skriver Nordea.

Efter at FLSmidth har hævet sine forventninger to gange i år venter Nordea, at selskabet i regnskabet kommer til at fastholde prognosen.

FLS-aktien er i år steget hele 42 pct. og lukkede fredag 0,4 pct. lavere i 505 kr.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her