24. jul. 2025 kl. 13:57
78 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fransk-italiensk chipproducent dykker efter overraskende ...

Fransk-italienske STMicroelectronics får store hug på børsen torsdag, efter at selskabet mod forventning har præsenteret et underskud på driften i årets andet kvartal. Prognosen for det nye kvartal imponerer heller ikke.

Det skriver Bloomberg News.

Den justerede drift endte på minus 133 mio. euro, hvor der blandt analytikere var ventet et plus på 54 mio. euro, viser tal fra Bloomberg News. Det overraskende tab skyldes omstruktureringsomkostninger, lyder det.

På omsætningen ser det dog fornuftigt ud med en stigning på 9,9 pct. til 2,77 mia. euro målt mod samme periode sidste år, hvilket har været drevet af fremgang i forretningerne for forbrugerelektronik og industri, mens bilforretningen har underpræsteret.

STMicro får netop en stor del af sin omsætning fra bilindustrien, som har været tynget af et stigende pres fra globale handelsspændinger.

For det nye kvartal regner STMicro med en bruttomargin på 33,5 pct., hvilket ligger under analytikerskønnet på 35,4 pct. Omsætningen ventes på 3,17 mia. euro, hvilket akkurat ligger over analytikernes forventninger.

Flere analytikere bemærker dog, at omsætningsprognosen formentlig ikke tilfredsstiller de mest optimistiske investorers forventninger, skriver Bloomberg News.

Aktien dykker torsdag 12,8 pct. til 23,53 euro på børsen i Paris.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her