09. aug. 2024 kl. 17:03
158 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Renten gik på weekend med fald

Der var rentefald på programmet fredag uden større makrobegivenheder til at præge udviklingen.

Konklusionen ved dansk markedslukning var en forrentning af den toneangivende tiårige danske statsobligation på 2,22 pct. efter et fald på 3 basispoint.

Dagens nøgletalsprogram var allerede ekspederet ved middagstid, hvor den største begivenhed var den endelige forbrugerprisopgørelse fra Tyskland for juli.

Her blev den foreløbige opgørelse om en inflation på 2,3 pct. gentaget.

Det markerede således enden på begivenhedsrig uge med en større forskrækkelse til de globale markeder mandag. Her reagerede handlerne på svage nøgletal fra USA og en renteforhøjelse fra Japans centralbank - begge fra ugen forinden.

Det sendte aktier, råvarer og renterne godt i bund. Renten herhjemme nåede kortvarigt sin bund i 2,07 pct. i denne uge.

Allerede mandag var der dog opmuntring at finde i tal for den amerikanske servicesektor i form af ISM´s erhvervstillidsindeks, der overraskede positivt.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her