03. jul. 2026 kl. 15:00
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Renten kravlede langsomt op

Fredagens obligationer: Renten kravlede langsomt op

Obligationsrenterne fortsatte henover fredagen den stilfærdige stigning, som viste sig i den indledende handel. Ved børslukketid lå renten på den tiårige danske toneangivende statsobligation 2,80 pct., som var 2 basispoint højere end åbningsrenten og 3 basispoint over niveauet ved danske børslukketid torsdag eftermiddag.

Fredag bød ikke på tunge makroøkonomiske tal, som handlerne kunne tage pejling efter. Og aktiviteten i markedet var yderligere begrænset af, at markederne i USA var lukket, fordi amerikanerne fredag tog fridagsforskud på uafhængighedsdagen, den 4. juli, som i år falder på en lørdag.

Men chefen for Den Europæiske Central Christine Lagarde holdt tale fredag formiddag. Og her bekræftede hun, at det var korrekt af centralbanken at hæve renten i juni under indtryk af den forsyningsknaphed, som krigen i Mellemøsten gav anledning til, og som truede med at trække inflationen op.

I samme tale sagde Christine Lagarde også, at det ikke er umuligt, at hun vil forlade sit topjob i ECB tidligt til fordel for deltagelse i fransk politik og præsidentvalget i april/maj 2027.

Hendes embedsperiode i ECB udløber i oktober næste år.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 309 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig