07. aug. 2025 kl. 17:19
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Genmab opjusterer forventningerne med henvisning til supe...

Genmab opjusterer forventningerne til 2024 oven på en stærk udvikling i salget af supersællerten Darzalex.

Det fremgår af biotekselskabets regnskab for andet kvartal.

Genmab venter nu en koncernomsætning på 3500-3700 mio. dollar og et driftsoverskud på 1055-1405 mio. dollar. Omregnet til kroner venter Genmab dermed et driftsresultat på 7,9 mia. kr. målt på midtpunktet af prognosen for driften.

Den tidligere prognose var en omsætning på 3340-3660 mio. dollar og et driftsoverskud på 895-1365 mio. dollar.

Partneren Johnson & Johnsons salg af kræftmidlet Darzalex vil ifølge Genmabs prognose lande på 13,7-14,3 mia. dollar mod et tidligere estimeret 12,6-13,4 mia. dollar. Det vil give Genmab en royaltyindtægt på 2,3-2,4 mia. dollar mod tidligere estimeret cirka 2,2 mia. dollar.

De samlede royalties, der også omfatter partneres salg af andre produkter, ventes at løbe op i 2945-3090 mio. dollar mod tidligere ventet 2785-3015 mio. dollar.

Genmab forudser desuden stadig driftsomkostninger på 2055-2225 mio. dollar.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her