23. jul. 2026 kl. 08:58
39 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GN Hearings italienske køber i hopla efter løftet anbefaling

GN Hearings italienske køber i hopla efter løftet anbefaling

Amplifon har med et plus på 4,3 pct. til 11,29 euro en god dag på børsen i Milano, efter at GN Hearings italienske køber har fået løftet sin anbefaling til "køb" fra "neutral" af finanshuset Citi.

Baggrunden for den løftede anbefaling kan også kaste lidt positiv opmærksomhed på danske Demant, da den forklares med øgede forventninger til væksten i det globale salg af høreapparter samt indtjeningsmedvind for den italienske høreapparatforhandler.

- Vi er i stigende grad overbeviste om, at væksten på det globale marked for høreapparater vil forbedres til omkring 4 pct. i 2026, mod et gennemsnit på omkring 2-3 pct. i 2024-2025, skriver Citi-analytikere med Veronika Dubajova i spidsen ifølge Bloomberg News.

Kursmålet bliver i samme ombæring sat op til 16,50 euro.

Amplifon annoncerede i begyndelsen af marts opkøbet af GN's høreapparatforretning for en pris af 17 mia. kr. GN bliver betalt med 12,6 mia. kr. i kontanter samt 56 mio. aktier i Amplifon. Ved torsdagens kurs har aktierne en værdi af 632 mio. euro svarende til 4,7 mia. kr.

Herhjemme ligger GN med en stigning på 1,3 pct. i 93 kr., mens Demant taber 1,5 pct. til 267,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,4
Baseret på 401 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig