23. aug. 2024 kl. 08:27
151 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Huscompagniet løftede hussalget 44 pct. i første halvår

Huscompagniet melder om et første halvår, der er gået som forventet, og hvor boligbyggefirmaet har styrket sin position i det professionelle segment.

Regnskabet fredag morgen viser også, at selskabet har øget salget 44 pct., og på baggrund af et "tilfredsstillende aktivitetsniveau" præciserer selskabet forventningerne til hele året, hvor der nu ses en omsætning i intervallet 2300-2400 mio. kr., og et resultat af primær drift, EBIT, på 40-70 mio. kr.

Tidligere ventede Huscompagniet en omsætning i intervallet 2300-2600 mio. kr., og et resultat af primær drift, EBIT, på 30-80 mio. kr.

- Vores finansielle resultater for første halvår 2024 var i tråd med forventningerne efter at have vundet en række projekter og styrket vores position i det professionelle segment kombineret med en gradvis forbedring af vilkårene i markedet for enfamiliehuse og fortsat stram styring af omkostningerne, siger administrerende direktør i Huscompagniet, Martin Ravn-Nielsen.

I første halvår øgede selskabet hussalget målt i enheder til 640 fra 445 efter solid fremgang i markedet for rækkehuse og moderat vækst i enfamiliehuse, hvor det ser tegn på gradvis normalisering.

I første halvår omsatte selskabet for 1062 mio. kr. mod 1280 mio. kr. i samme periode sidste år. Den lavere omsætning skyleds et lavere salg i 2023, der har betydet færre leveringer i år.

Bruttomarginen steg imidlertid til 23,4 pct. fra 20,9 pct., hvilket selskabet tilskriver et solidt resultat i første kvartal 2024 og en justering af hensættelser for tidligere år, der påvirkede sammenligningsperioden.

Ses isoleret på andet kvartal steg driftsresultatet, EBITDA, til 24 mio. kr. fra 17 mio. kr. i samme kvartal sidste år.



Tabel for HusCompagniets regnskab for andet kvartal 2024:

#

Mio. kr.       Q2 2024: Q2 2023: FY 2023

----------------------------------------

Omsætning           579      624    2381

Bruttoresultat      128      118     517

EBITDA               24       17     108

EBIT                 12        6      62

----------------------------------------

#

HusCompagniets forventninger til 2024:

#

Mio. kr.  Ved Q2 2024: Før Q2 2024:

-----------------------------------

Omsætning    2300-2400    2300-2600

EBITDA          90-120       80-130

EBIT             40-70        30-80

-----------------------------------

#



.\\˙ MarketWire







Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her