Hvem kommer først ud af krisen?

Det økonomiske chok som følge af COVID-19 har resulteret i dybe recessioner i både Europa og USA. Heldigvis har svaret fra centralbanker og regeringer været både resolut og massivt. 

Centralbankerne på begge sider af Atlanten har hurtigt fået stablet likviditetsforbedrende tiltag på benene, ligesom regeringerne har søsat meget store finanspolitiske lempelser. I USA har man eksempelvis forøget understøttelsen markant, mens man i Europa er gået en lidt anden vej og ydet store tilskud til virksomhederne på mellem 70-90 % af virksomhedernes lønudgifter for at undgå store afskedigelser. En lang række andre tiltag er desuden sat i værk for at holde forbrugernes og virksomhedernes tillid intakt. Alt dette gøres med henblik på at undgå en negativ spiral, så man kan komme ud på den anden side med et stærkt fundament for fortsat vækst.    

Hvem kommer først ud af krisen?
Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan det skal gå herfra, og hvem der kommer først ud af krisen? Et godt sted at starte er Kina, hvor det hele startede. I Kina så vi en hård nedlukning af Wuhan-provinsen tilbage i januar og en stor nedgang i den økonomiske aktivitet. Sidenhen har vi set, at antal nye smittetilfælde og dødsfald er kommet under kontrol, og at der er gradvis sket en genåbning, samtidig med at en række finans- og pengepolitiske tiltag er blevet indført. Der har dog været tale om en stigning i antal smittede på det seneste i Kina.

En lang række økonomiske indikatorer i Kina er kommet stærkt tilbage, og flere matcher nu niveauet fra før COVID-19. Da vi både i Europa og USA har set et tilsvarende reaktionsmønster med lignende fald i nye smittetilfælde, er det forventeligt, at begge regioner vil følge det kinesiske mønster. 

Europa er foran ift. sygdommen
Sygdomsmæssigt er Europa dog foran USA, hvor COVID-19 først udbredtes en lille måneds tid senere end i Europa. Derfor har vi også set, at antal nye smittetilfælde toppede ca. 3 uger tidligere i Europa. Hertil kommer, at Europa har ageret noget hurtigere, hvad angår nedlukning og social distancering. 

Det har resulteret i, at antal nye smittede er kommet under hurtigere kontrol i Europa end i USA, som har været noget langsommere til at reagere. I USA ser vi faktisk fortsat stor smittespredning i en række af de mest befolkningsrige stater. Af denne grund er det oplagt at tro, at Europa kommer hurtigere ud på den anden side af COVID-19 end USA.

Vil vi komme tilbage til det gamle?
Men hvad er der på den anden side? Gamle vaner er som regel svære at bryde, så forventeligt kommer det til at se ud nogenlunde som før COVID-19. 

Der er dog sket et række ting, som kan ændre vores adfærd fremadrettet. Vi er blevet vant til at arbejde hjemmefra, vi er begyndt at købe mere online, og vores rejsevaner vil højst sandsynligt blive påvirket i en rum tid endnu. Hertil kommer finansieringen af alle de rekordstore tiltag, som netop nu indføres. Lige nu stiger den offentlige gæld markant, og på et tidspunkt skal den betales tilbage. Det er derfor nærliggende at tro, at vi på den anden side af COVID-19 vil opleve et stigende skattetryk. 

For hurtig genåbning udgør risiko
Hvad kan så gå galt? For det første kan en for hurtig genåbning af økonomierne få smittespredningen til at bluse op igen. Her er USA særligt udsat, da smittetrykket fortsat er højt i en række af de største stater. Men også i Kinas hovedstad Beijing ser vi lige nu, hvor skrøbelig situationen er. 

For det andet kan en potentiel anden bølge ramme os til efteråret, hvor vejret skifter, og virussen får bedre betingelser. Forhåbentligt har vi taget ved lære af den første bølge og vil derfor være i bedre stand til at beskytte vores sundhedssektor og den mest udsatte del af befolkningen, uden vi bliver nødt til at lukke økonomierne ned i samme omfang igen. Det største håb er naturligvis, at en vaccine udvikles inden for en overskuelig fremtid. I dag arbejdes der på højtryk for at frembringe en sådan vaccine, og flere lovende resultater har allerede set dagens lys. 

For Sydinvest af seniorporteføljemanager Michael Dahlwad Thomassen