29. sep. 2025 kl. 10:38
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

ISS-topchef ser markant ændring efter corona: De små spil...

The winner takes all.

Sådan kan det konkurrencemæssige landskab i stigende grad opsummeres inden for facility management, hvor danske ISS er blandt de største.

Og mandag kunne selskabet med hovedkontor i Søborg annoncere en global kontrakt med konsulentfirmaet Cowi. Kontrakten spænder på tværs af 11 lande, og følger man ISS normale retningslinjer for kontraktannonceringer, må man antage, at den har en værdi af mere end 100 mio. kr. om året.

Det vil i så fald være den 16. af slagsen i år.

Det interessante ved kontrakten er, at Cowi går fra 200 leverandører til blot en enkelt. Og det er ifølge ISS-topchef Kasper Fangel symptomatisk for, hvad man hos ISS oplever i stigende grad efter coronapandemien.

- Der er ingen tvivl om, at der er et marked og en vigtighed af vores services, som har ændret sig fra før pandemien. Vi er klar til at få armene omkring de muligheder, siger Kasper Fangel til MarketWire.

Det betyder, at de store spillere i branchen i stigende grad overtager den fulde kontrakt, hvilket presser de mindre, lokale leverandører.

- På de lokale kontrakter har de små udbydere det svært. De har ikke samme muskler og løsninger, som vi kan komme med, siger han.

Det gælder eksempelvis inden for bæredygtighed, hvor virksomheder som ISS spiller en stadig større rolle i at udføre kundernes målsætninger.

- Bæredygtighed er en stor del af Cowi-kontrakten, hvor vi skal hjælpe dem med at drive energibesparelser. Det skal vi have noget ekspertise og viden omkring, og derfor er der et forspring i forhold til lokale spillere, som ikke har de samme muskler, siger Kasper Fangel.

Men at de største spillere løber med det hele skærper også konkurrencen på globalt plan.

- Globalt set skal vi fortsat være på tæerne, for vores konkurrenter investerer, lige som vi gør, i at blive stærkere på kundernes behov, siger han.

Det sætter derfor krav til, at ISS skarpe på navnlig tre områder, uddyber Kasper Fangel.

Det gælder pris, bæredygtighedsløsninger og evnen til at gøre en arbejdsplads mere interessant end før pandemien.

- Det er ikke sofistikerede ting, vi tilbyder kunden. Det handler i virkeligheden om at have folk, som er håndplukket og udlært i, hvordan man udfører rigtig god service og kan levere det hver eneste dag.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her