16. sep. 2025 kl. 06:34
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

JPMorgan advarer om aktiefald efter mulig rentesænkning -...

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes onsdag at sænke sin rente med 0,25 pct.point til 4,00-4,25 pct.

Normalt er det godt nyt for aktierne med lavere låneomkostninger til selskaberne og øget og billigere likviditet hos investorerne til at købe aktier for, men den kommende lempelse kan være skidt nyt for investeringer i både aktier, obligationer og den amerikanske valuta.

Sådan lyder advarslen fra JPMorgan Chases globale chefstrateg, David Kelly.

Wall Street-investorer bør være forsigtige og diversificere efter den seneste tids fremgang for både aktier og obligationer, selv om Federal Reserve genoptager rentenedsættelser efter ni måneders pause, mener storbanken ifølge Bloomberg News.

- I det omfang Federal Reserves beslutning denne uge ses som en kapitulation over for politisk pres, tilføjes et nyt lag af risiko til de amerikanske finansmarkeder og dollar, hedder det i en analyse fra David Kelly.

Centralbanken i USA sænkede renten tre gange i 2024 med samlet set 1,00 pct.point, men på årets hidtidige fem rentemøder har banken været på pause, mens ledelsen har set tiden an og vurderet udviklingen i inflationen, hvor præsident Trumps toldkrig har presset priserne op.

Donald Trump har omvendt højlydt kritiseret Federal Reserve for ikke at sænke renten og dermed være skyld i begrænset vækst og større renteudgifter på den amerikanske statsgæld på 37.000 mia. dollar. Præsidenten har derfor forlangt renten sat ned med 3,00 pct.point.

Til trods for rentepausen i 2025 er aktiemarkedet i USA dog stadig steget med 12-13 pct., mens hovedindekset, S&P 500, har sat 25 lukkerekorder.

David Kelly vurderer derfor, at markeder er begyndt at "skumme" over, og en rentesænkning kan derfor ende med at signalere bekymring for økonomien, især da inflationen stadig ligger højt, og det kan svække investorernes investeringslyst og "ultimativt være negativt for aktier, obligationer og dollaren".

Onsdagens forudsete rentenedsættelse kommer da også, mens inflationspresset stadig er stort. Senest i juli blev kerneinflationen, målt på PCE Core, opgjort til 2,9 pct., hvilket skal sammenlignes med et mål hos Federal Reserve på 2,0 pct. om året.

Centralbanken har ikke siden 2008-2009 sænket sin toneangivende rente samtidig med så høj en inflation, men det var også under finanskrisen, som efterfølgende udløste den største amerikanske recession siden "The Great Depressen" i 1930´erne.

OVERBLIK - forventningerne til den amerikanske centralbankrente, fed funds-renten, som lige nu ligger i 4,25-4,50 pct. hos Federal Reserves egen ledelse (kvartalsprognosen fra juni 2025) og hos markedet (fra handelen med rentefutures):

#

Federal Reserves bud på                   3,875%

slutrenten i 2025

------------------------------------------------

Markedets bud på slutrenten i             3,650%

2025

Næste i markedet fuldt        17. september 2025

indregnede rentebevægelse

Retning for næste i markedet                 Ned

fuldt indregnede

rentebevægelse (0,25

pct.point)

Federal Reserves bud på                   3,625%

slutrenten i 2026

Markedets bud på slutrenten i             2,889%

2026

------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire





Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her