Kvartalsregnskaber gav stabilitet i april

Verdensindekset gav et afkast på -0,08 % målt i kroner efter svækkelse af både dollar og yen. Aktierne i Fjernøsten var udfordret af et svagt kinesisk marked, hvorimod aktierne i Latinamerika klarede sig fint. 

Måneden var præget af regnskaber for 1. kvartal, som generelt har været gode i USA og Europa og sendt signaler om gode forventninger til den fremtidige indtjening. Hermed har virksomhederne signaleret, at den forventede nedgang i den økonomiske aktivitet ikke bliver så stor som tidligere frygtet.

I USA spøger gældsloftet igen. Det politisk bestemte gældsloft må ikke overskrides. Sker det, går USA i betalingsstandsning. Det vækker naturligvis bekymring på de finansielle markeder. Det er en situation, der opstår ofte, men som sædvanligvis finder en løsning.

Oliepriserne steg markant i starten af april, da de såkaldte OPEC+-lande overraskende annoncerede, at landene ville beskære olieproduktionen. Olieprisen steg markant på nyheden, men faldt herefter tilbage, så den var stort set uforandret over måneden.

Internationale obligationer

De internationale statsrenter har været nogenlunde uforandrede i april. Det dækker over beskedne rentefald i USA og beskedne rentestigninger i Eurozonen. De væsentligste undtagelser er Storbritannien, som kæmper med en meget høj inflation, hvor renterne er steget ca. 0,3 %-point, og Schweiz, hvor renterne generelt er faldet mere end i USA, hvor renten på de ti-årige statsobligationer faldt med 0,05 %-point.

Valutarisk udvikling

Valutaerne er generelt blevet svækkede over for euroen og dermed kronen med japanske yen i front blandt de store valutaer med en svækkelse på 3 %. Den amerikanske dollar blev svækket med 1,5 %.  Den norske krone fortsatte sin svækkelse og i april med 3,3 %. I den modsatte ende befinder ungarske forint med en styrkelse på 2 %. 

Danske obligationer

De danske statsrenter har været tæt på uforandrede over hele rentekurven i april. Renterne på realkreditobligationerne har vist en svagt faldende tendens.

Afdelingerne med mellemlange danske obligationer har klaret sig dårligere end benchmark. Korte Obligationer har klaret sig på niveau med sit benchmark.

Virksomhedsobligationer

Virksomhedsobligationerne levede også et stille liv i april. Renterne på både High Yield-obligationer, HY, og Investment Grade-obligationer, IG, fulgte udviklingen i det generelle renteniveau illustreret ved renten på amerikanske treasuries.

Virksomhedsobligationer IG gav et afkast på 0,85 %, hvilket var bedre end afkast på benchmark.  Virksomhedsobligationer HY gav et afkast på 0,26 %, hvilket var en smule dårligere end benchmarkafkastet.

Kilde: Datastream

Højrentelandeobligationer

Renterne på obligationerne udstedt i hård og lokal valuta faldt begge en lille smule. Rentespændene til tilsvarende amerikanske statsobligationer var derfor stort set uforandrede. De lokale valutaer blev svækket med negativ indflydelse på afkastet.

I hård valuta gav obligationerne fra Ecuador, El Salvador og Bolivia de højeste afkast, mens obligationerne fra Argentina, Egypten og Tunesien klarede sig dårligst.

I lokal valuta faldt renterne mest i Den Dominikanske Republik, Ungarn og Uruguay, mens der var tale om store stigninger i renterne i specielt Tyrkiet, men også i Egypten og Sydafrika. I Tyrkiet spøger valget den 14. maj, første runde, og 28. maj, anden runde. Meningsmålingerne viser et tæt løb mellem præsident Erdogan og oppositionens leder Kemal Kilicdaroglu.

I april har obligationer udstedt i hård valuta givet et benchmarkafkast på 0,35 %, og obligationer udstedt i lokal valuta har givet et benchmarkafkast på -0,69 %.

HøjrenteLande Lokal Valuta og HøjrenteLande Valuta har begge klaret sig bedre end deres benchmark, hvorimod afdelingerne, som investerer i obligationer fra højrentelande i hård valuta, har klaret sig dårligere end benchmark i april. HøjrenteLande Mix ESG har klaret sig på niveau med benchmark i april.

De modne aktiemarkeder

De modne aktiemarkeder gav et beskedent afkast på 0,24 % målt i kroner i april. Tallene for arbejdsmarkedet i USA udviklede sig nogenlunde som forventet. Det er værd at notere sig, at lønstigningstakten var faldende og lavere end forventet. Erhvervstilliden er stigende, mens forbrugertilliden er faldende. 

Japanaske aktier klarede sig dårligst blandt de store toneangivende markeder godt hjulpet på vej af en svækket yen.   

Europæiske aktier var i front i april med aktier fra Schweiz og Storbritannien i spidsen. De tyske aktier var også godt med understøttet af fremgang i forbrugertilliden og positive forventninger hos virksomhederne, dog viste ZEW-indekset tilbagegang.

I Skandinavien klarede de norske efterfulgt af de svenske aktier sig bedst målt i lokal valuta. Svækkelsen af den norske krone betød, at i dansk regning endte de norske aktier efter de svenske og danske aktier.

I Danmark klarede blandt de toneangivende aktier William Demant (+20,5 %) og Coloplast (+7,9 %) sig bedst, mens bundskraberne var at finde blandt Vestas (-6,3 %) og Pandora (-4,8 %). Finland var det svageste marked med bredt funderede kursfald.

Afdeling Tyskland har klaret sig dårligere end sit benchmark. Afdelingen har fastholdt sin gearing på 0 i løbet af april.

Valueaktierne har haft en forskellig udvikling alt efter, om man retter blikket mod USA eller resten af verden.

I USA havde store aktier som Meta (+13,4 %), det tidligere Facebook, og Microsoft (+6,6 %) en god måned. Vækstaktierne outperformede her valueaktierne. Det modsatte var tilfældet i Europa og Japan. USA Ligevægt & Value klarede sig derfor dårligere end sit benchmark, hvorimod både Verden Ligevægt & Value og især Europa Ligevægt & Value gjorde det bedre end deres respektive benchmarks.

Aktier fra Emerging Markets

Aktierne fra Emerging Markets var med et afkast på -2,6 % målt i kroner udfordrede i april. Fjernøsten med et afkast på -3,6 % og Kina i spidsen førte an i nedturen. Indien var en undtagelse med et solidt positivt afkast. Lyspunkterne var at finde i Latinamerika, som kunne byde på et afkast på 1,1 % målt i kroner. Den svage udvikling i Kina var bl.a. en konsekvens af, at USA antydede nye restriktioner over for kinesiske selskaber og et generelt værre politisk klima mellem USA og Kina. Tyrkiet var det svageste marked forud for valget i maj.

Vore afdelinger på Emerging Markets har alle klaret sig noget dårligere end deres respektive benchmarks. Værst er det gået i Fjernøsten, hvor overvægten i forbrugssektoren, herunder Alibaba, Anta Sports og Trip.com, især har kostet.

Udsigter

Den amerikanske forbundsbank har allerede i starten af maj forhøjet sin styringsrente for tiende gang i denne rentecyklus. Renteforhøjelsen blev på 0,25 %-point og er formentlig den sidste i 2023. Det er selvfølgelig meget afhængigt af udviklingen i de økonomiske nøgletal.  Den Europæiske Centralbank vil også forhøje styringsrente, men her er der udsigt til flere forhøjelser i resten af året.

Der hersker p.t. to tolkninger af den pengepolitiske sti. Kollapset i Silicon Valley Bank, Signature Bank og senest First Republic Bank i USA samt UBS’s overtagelse af Credit Suisse i Schweiz spiller en stor rolle i disse tolkninger.

I markedet er tolkningen, at rentestigningerne, som spillede en væsentlig rolle i de berørte banker, med al tydelighed demonstrerer de negative konsekvenser af den førte pengepolitik. Derfor forventer markedet at se en mindre aggressiv fremfærd end tidligere ventet. Omvendt siger de ledende centralbanker, at højere styringsrenter fortsat spiller en central rolle i bekæmpelsen af inflationen, dog med visse moderationer i USA efter den seneste forhøjelse af styringsrenten. Eventuelle nye problemer i den finansielle sektor vil blive adresseret med andre midler, ligesom tilfældet har været ved de seneste problemer i sektoren.

Det synes givet, at de korte renter vil stige yderligere i Europa og måske også i USA. Til gengæld synes det som om, at de renterne på længere løbende statsobligationer har set en rentetop på henholdsvis 4 % i USA og 3 % i Danmark. Merrenterne på obligationer udstedt af virksomheder og højrentelande ser attraktive ud på de nuværende niveauer. 

Aktierne har nydt godt af øget risikoappetit efter sidste års dårlige afkast. Det er ikke forventningen, at vi er på vej ind i en finanskrise. Udmeldingerne og handlinger fra de ledende centralbanker vil være afgørende for retningen på aktiemarkederne.

Håndteringen af gældskrisen i USA kan ligeledes få en afgørende effekt på de finansielle markeder. Fronterne mellem demokraterne og republikanerne er trukket hårdt op og kan give mindelser om 2011 under præsident Obama, hvor en lignende situation udspillede sig med store negative konsekvenser for aktiemarkederne.

De nye aktiemarkeder vil opleve højere økonomisk vækst end i Vesten. Det kan eksempelvis blive hjulpet på vej af en mere lempelig pengepolitik end i USA og Europa. Det er en vigtig positiv faktor for de nye aktiemarkeder. De er som aktivklasse tidligt cyklisk og genvinder derfor typisk hurtigt terræn efter en recession eller aktiekrise.

Af fondsdirektør Niels Skovvart, Sydinvest