04. nov. 2025 kl. 07:10
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk: Japansk rival nedjusterer som følge af mindre robu...

Den japanske containerrederialliancen ONE - Ocean Network Express - der består af Mitsui OSK Lines, Kawasaki Kisen Kaisha og Nippon Yusen Kaisha, har nedjusteret forventningerne med henvisning til fortsatte skibsleveringer og et handelsmiljø, der ikke er så robust som tidligere ventet.

Det sker i forbindelse med regnskabet for andet kvartal fra Mitsui OSK Lines.

For regnskabsåret 2025/26, der løber til udgangen af marts, venter ONE nu en omsætning på 16,5 mia. dollar mod tidligere ventet 17,1 mia. dollar, mens driften målt på EBITDA fastholdes på 2,6 mia. dollar.

Til gengæld sænkes prognose for driften målt på EBIT til 250 mio. dollar fra 400 mio. dollar.

Den løbende levering af nye skibe ventes ifølge rederiet at fortsætte gennem hele regnskabsåret, hvilket vil påvirke de samlede markedsforhold med større fragtkapacitet.

Prognosen er samtidig baseret på, at rederierne fortsat vil undgå at sejle igennem Det Røde Hav og benytte sig af den lange sejlrute syd om Afrika, hvilket i sin tur reducerer fragtkapaciteten.

Det globale handelsmiljø med potentielle konsekvenser af toldusikkerhed skaber ifølge ONE også fortsat betydelig usikkerhed.

I andet kvartal, der følger kalenderårets tredje, faldt omsætningen med 24 pct. til 4,46 mia. dollar, mens driftsindtjeningen målt på EBITDA er dykket 63 pct. til 881 mio. dollar.

Det kom i hus på baggrund af en vækst på 1 pct. i antallet af fragtede container, der nåede 3,323 mio. samtidig med at brændstofforbruget steg 4 pct., mens prisen på brændstof, bunker, faldt 12 pct.

- Fragtefterspørgslen steg i juli på grund af frontloading forud for de forestående amerikanske toldfrister, især på Asien-Nordamerika-ruterne , skriver ONE.

Mitsui OSK Lines, som ud over medejerskabet af ONE også har aktiviteter inden for blandt andet tørlast og tankskibe, har opjusteret forventningerne til salget målt i yen, men sænket prognosen for driften og bundlinjen.

Tallene for andet kvartal viste også svagere end ventet indtjeningsevne, hvilket investorerne på børsen i Tokyo modtager med sure miner og et kursfald på 4,8 pct. til følge.





.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her