29. jul. 2026 kl. 04:35
149 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mærsk-rival leverer tocifret vækst - NY

Mærsk-rival leverer tocifret vækst - NY

CMA CGM, der er er blandt verdens største containerrederier, leverede solid fremgang i andet kvartal ikke mindst løftet af sine shippingaktiviteter og containerforretning.

Det fremgår af regnskabet for perioden.

Dermed fortsætter de positive meldinger fra sektoren, efter at først A.P. Møller-Mærsk og siden tyske Hapag-Lloyd opjusterede forventningerne henholdsvis i slutningen af juni og midten af juli.

Den franske transportkoncern kom ud af andet kvartal med en massiv vækst på toplinjen på 19 pct. til 15,69 mia. dollar. Driftsresultatet, EBITDA, blev forbedret med 31 pct. til 2,99 mia. dollar.

Desuden voksede lønsomheden udtrykt ved EBITDA-marginen til 19 pct. fra 17,3 pct.

Og der er da også tilfredshed at spore hos topchef og bestyrelsesformand, Rodolphe Saadé.

- På baggrund af fortsat geopolitisk ustabilitet leverede koncernen solide resultater i andet kvartal af 2026, drevet af udviklingen i vores rederivirksomhed, væksten i vores terminal- og luftfragtforretninger samt de komplementære styrker i vores logistikaktiviteter.

Disse resultater afspejler vores strategi om at ekspandere på nøglemarkeder og investere i strategiske aktiver, lyder det fra Rodolphe Saadé i regnskabet.

Alene i shippingforretningen, der omfatter containeraktiviteterne, gik driftsresultatet, EBITDA, frem med 42 pct. til 2,26 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,4
Baseret på 423 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig