Horisont
August 2020
  • Valg i USA
  • Politisk usikkerhed
  • Økonomi
Læsetid: 4.00 minutter
Et USA i undtagelsestilstand

Et USA i undtagelsestilstand

Solid vækst, rekordlav arbejdsløshed og en økonomi i topgear gav Trump alle forudsætningerne for at vinde kampen om Det Hvide Hus. Men en katastrofal håndtering af coronavirussen kan koste ham sejren. TV2’s korrespondent Jesper Steinmetz giver en analyse af optakten til det amerikanske valg.

4.00 min.
  • August 2020
  • Valg i USA
  • Politisk usikkerhed
  • Økonomi

Jesper Steinmetz er TV2’s USA-korrespondent og bosat i Washington, D.C. Han er forfatter til 'Come on America' og har netop udgivet bogen 'Live fra Amerika', der giver et billede af livet som korrespondent i supermagten USA.

Tænk, hvad et halvt år kan gøre!

Den første weekend af marts var jeg i New York med nogle venner, og vi gik lidt småfnisende rundt og nød, at frygten for den der corona-virus holdt så mange turister væk, at det var til at få plads på restauranter og til de eftertragtede Broadway-shows. Der var kun registreret en håndfuld smittede i hele USA. Selv New Yorks guvernør rystede hånligt på hovedet ad dem, der mente, man burde lukke skolerne i staten.

 

To uger senere var der ingen, der længere lo. Nu var de amerikanske grænser lukket. Folk flygtede fra New York. Staten blev erklæret i undtagelsestilstand. Vi blev alle beordret til at holde os derhjemme. Der blev vendt op og ned på det USA, som både de og vi kender.

Fornuftige kort på hånden inden valg

Der blev også vendt op og ned på den præsidentvalgkamp, der allerede i marts var i gang. Præsident Trump gik ind i 2020 med gode økonomiske kort på hånden. En solid vækst, en konstant jobvækst for alle indkomstgrupper, den laveste arbejdsløshed i 50 år – også blandt sorte amerikanere, som ellers ikke er fans af den republikanske præsident. Hver gang amerikanerne tjekkede deres pensionsopsparing og deres aktiebeholdninger, stod der flere penge på bogen.

 

Det var intet ringe udgangspunkt at gå til valg på overfor Joe Biden, som i bedste fald har svært ved at begejstre vælgerne – og i værste fald giver anledning til direkte bekymring for, om han er blevet for gammel til at styre verdens mægtigste land.

"Præsident Trump gik ind i 2020 med gode økonomiske kort på hånden"

”Han formåede ikke at gøre krisen til sin mulighed for at lede landet og indgyde amerikanerne fornemmelsen af, at de var i kompetente hænder”

Dårlig håndtering kan koste valg

Pandemiens hærgen i USA fik på foruroligende kort tid samtlige økonomiske fremskridt hældt ned ad brættet. De positive nøgletal blev udraderet, og det, der skulle have været Trumps genvalgsplatform, blev smadret fra den ene uge til den anden. Enhver amerikaner ved, at det ikke var Trumps skyld, at coronaen ramte USA. Så de klandrer ham ikke for pandemien. De klandrer ham for håndteringen.

 

Hvis han taber om mindre end to måneder, skyldes det i overvejende grad, at han som præsident viste sig ikke at være opgaven voksen, da en udefrakommende krise pludselig ramte Det Ovale Værelse. Han formåede ikke at gøre krisen til sin mulighed for at lede landet og indgyde amerikanerne fornemmelsen af, at de var i kompetente hænder. Hans månedlange negligering af risikoen samt påstanden om, at COVID-19 såmænd ikke var værre end den årlige influenza, og at den på mirakuløs vis pludselig ville forsvinde, var ikke blot vildledende. Den har sandsynligvis kostet flere menneskeliv, end det ville have været tilfældet, hvis han fra begyndelsen havde stillet sig i spidsen for den nationale indsats og overbevisende guidet befolkningen og de lokale ledere i de enkelte stater.

 

Onemanshows koster opbakning

Faktisk viste hans umiddelbare krisehåndtering, at amerikanerne generelt havde tillid til ham og hans kurs. Hans popularitet steg, da han i marts tonede frem på de daglige pressemøder, som enhver traditionel præsident ville gøre i en krisetid. Men da pressemøderne udviklede sig til alenlange onemanshows uden fokus, og det blev tydeligt for folk, at han havde mere travlt med at få gang i økonomien end at kere sig om de tusindvis af amerikanerne, der døde som fluer, mistede han lige så stille opbakning. Dermed mistede han også den platform, som kunne have givet ham politisk medvind som landsfader frem mod valget den 3. november.

 

Indbyggere og arbejdere i Chicago protesterede i maj 2020 mod den amerikanske hjemsendelsesordre og krævede, at guvernør J.B. Pritzker gav dem deres rettigheder tilbage. Donald Trump hævdede i lang tid, at COVID-19 blot var en almindelig influenza, som ville forsvinde af sig selv.

Kan resultaterne redde Trump?

Trumps håb er at få fokus tilbage på sine resultater, og det er ikke umuligt. Hvis jobtallene overrasker positivt i september og oktober, kan Trump sige til amerikanerne: Det kan godt være, I ikke bryder jer om min stil, men jeg leverer det, jeg har lovet: job, fremgang og patriotisme.

 

Han vil minde amerikanerne om, at han har ført en hård linje overfor illegal immigration (om end han hverken har bygget meget af den mur, han lovede under forrige valgkamp, eller fået Mexico til at betale for den). Han har udnævnt to konservative højesteretsdommere (som ganske vist ikke helt har stemt, som Trump og republikanerne kunne ønske sig). Hans administration har arbejdet for at regelforenkle og afbureaukratisere, hvilket især mindre erhvervsdrivende har nydt godt af.

 

Endelig har han taget det opgør med Kina, som andre lande nok har haft lyst til, men ikke turdet. På kort sigt har den igangværende handelskrig utvivlsomt skadet begge lande, men Trump har fået markeret, at USA ikke længere accepterer, at Kina snyder på vægten, stjæler innovation og knowhow fra vestlige firmaer og konkurrerer på ulige vilkår. Det fokus vil blive holdt mod Kina, også hvis USA’s næste præsident hedder Joe Biden.

 

Stort aftryk på amerikansk politik

I det hele taget har Donald Trump sat sit fingeraftryk på amerikansk og global politik uanset udfaldet i november. Man kunne således uden at fornærme nogen sagtens give Joe Bidens økonomiske plan overskriften ”America First”.

 

Han har lovet sine landsmænd, at pejlemærket for ham som præsident vil være: Køb amerikansk, ansæt amerikansk. Trumps lejr kunne ikke have skrevet det valgløfte bedre selv. Der er næppe heller tvivl om, at vi i resten af verden med en præsident Biden skal tage bedre vare på vores egen sikkerhed. Det er slut med at køre på frihjul i NATO-alliancen. Trump har fået lande som Danmark til at hoste op med større bidrag, og det pres for at bidrage mere solidarisk og ikke forlade sig på amerikansk hjælp vil fortsætte med en præsident Biden.

 

”I det hele taget har Donald Trump sat sit fingeraftryk på amerikansk og global politik uanset udfaldet i november.”

Meget kan ske inden november

Tilbage står det store spørgsmål: Hvem vinder? Må jeg som svar minde om, hvad de fleste forudsagde på dette tidspunkt for fire år siden? Selv aftenen inden valgdagen i november i 2016 var flere amerikanske kommentatorer holdt op med at sige: Hvis Hillary Clinton vinder. De sagde i stedet: Når Trump taber i morgen.

 

Som vi har set, kan der blive vendt op og ned på alt på et halvt år eller sågar på få uger. Til gengæld er det overvejende sandsynligt, at vi ikke kender resultatet på selve valgaftenen. Langt flere amerikanere vil denne gang brevstemme end ved noget tidligere amerikansk valg. Så vær forberedt på et langt og tumultarisk efterspil, for som man siger her i USA:

 

It ain’t over till the fat lady sings.