Potentialet har ikke været større i 15 år

Verden er foranderlig, og det samme er de finansielle markeder. For fem år siden havde de færreste økonomer forestillet sig et scenarie, hvor danske bankkunder måtte leve med minusrenter på indlånskontoen, men det blev den historiske realitet fra februar 2021 og frem til august 2022, viser tal fra Danmarks Statistik.

Men siden da er indlånsrenten for de danske privatkunder klatret ud af det negative område, og nu er det atter muligt for de fleste bankkunder at høste et positivt renteafkast af de 1.116 mia. kr., der står kontant hos pengeinstitutterne.

Fristelser ved positive renter

Udsigten til et positivt og risikofrit renteafkast fra banken kunne friste nogle til at sælge ud af investeringsporteføljen, men det kan vise sig at være en dårlig beslutning, vurderer Nikolaj Fabricius, der er chefporteføljemanager i Sydbank og en af landets førende specialister i danske realkreditobligationer.

Inflation udhuler ­kontantopsparingen

At chefporteføljemanageren ved, hvad han taler om, er der heller ikke tvivl om. Den erfarne økonom kender aktivklassen ud og ind. Tidligere på året blev én af hans fonde, Sydinvest Mellemlange Obligationer, kåret som bedste danske obligationsfond i 2022 i kategorien ”Bedste DKK Obligationsfond” af det uafhængige analyseinstitut Morningstar.

Nikolaj Fabricius er ikke afvisende over for tanken om, at det i nogle tilfælde kan give mening at have en del af sin opsparing stående kontant, hvis man vel at mærke ser bort fra den høje inflation, der udhuler købekraften af pengene på indlånskontoen.

“I sidste ende er det jo et spørgsmål om risikovillighed, investeringshorisont og den slags, så det handler om den enkelte investors investeringsprofil. Hvis man fx forventer at skulle bruge pengene inden for seks måneder, er det oplagt at have opsparingen stående kontant, fx i form af aftaleindlån,” påpeger han.

Både indlån og investering

Hvis man som investor tager den lange brille på og kan tåle kursudsving, giver det derimod mening at overveje obligationerne, vurderer chefporteføljemanageren.

“Man får høje renter på danske obligationer, så det bør man i hvert fald overveje. Men det behøver jo heller ikke være enten-eller. Det kan også være en situation, hvor man forfølger en både-og-strategi. Altså, hvor man investerer sin opsparing langsigtet, men samtidig har nogle kontanter i reserve,” tilføjer han.

Der kommer ofte sol efter regn

Obligationsmarkedet var over en kam udfordret i 2022, og mange danske investorer oplevede negative afkast på deres obligationsinvesteringer, som ellers plejer at være meget stabile. Ifølge chefporteføljemanageren var det dog undtagelsen:

”De danske obligationer blev i 2022 ramt af historisk hurtige og høje rentestigninger fra centralbankerne. Faktisk har vi ikke set sådan en udvikling for danske realkreditobligationer i over 30 år. Men nu nærmer vi os ifølge flere analytikere rentetoppen, hvilket giver udsigt til, at investorerne kan høste frugterne af de nu højere renter. Investorerne står derfor i en gunstig situation.”

Det fremtidige afkastperspektiv afhænger af, hvordan den globale økonomi – og dermed rentekurven – vil udvikle sig i fremtiden.

“Hvis man forestiller sig, at centralbankerne lykkes med at skabe en såkaldt blød landing, hvor inflationen nedbringes uden at forårsage en alvorlig nedtur i den globale økonomi, vil det være positivt for kursen på de danske obligationer. Hvis inflationen kommer under kontrol – måske endda ned under målsætningen på 2 % – vil forventningen være, at vi vil se rentesænkninger fra centralbankernes side,” siger Nikolaj Fabricius.

Centralbanker på rette spor

Om det lykkes verdens centralbanker at få bugt med den globale inflation, er fortsat et åbent spørgsmål. Ifølge chefporteføljemanageren er der dog flere nøgletal, der indikerer, at centralbankerne er på rette spor.

“Centralbankerne har meldt ud, at inflationen skal ned på 2 %, og jeg kan godt forestille mig, at det lykkes for dem uden at forårsage en recession: At de faktisk lykkes med at skabe en blød landing.”