DSV og Genmab indtog toppen af mandagens danske eliteindeks, da de to aktier blev hjulpet af positivt nyt fra analytikerkorpset.
Også blandt sidepapirerne var der nyt fra analytikerne, men her ser Nordea nu lidt mindre potentiale i den ellers stærke FLSmidth-aktie.
Samlet set steg C25-indekset med 0,1 pct. til 1686,54 efter fredagens minus på 0,3 pct.
- Vi har en tung regnskabsuge. Så vi sidder og venter på, at alle regnskaberne tikker ind, forklarer Danske Banks chefhandler Mads Zink, der peger på onsdag og torsdag som særligt tunge.
Mandag var der ingen regnskaber fra de største danske selskaber på programmet, men i løbet af ugen lander tal fra 13 af de 24 selskaber i C25-indekset.
DSV PÅ GOLDMANS ANBEFALINGSLISTE
DSV endte helt fremme i C25-feltet med et plus på 1,5 pct. i 1396,50 kr., efter at den amerikanske storbank Goldman Sachs ser stor sandsynlighed for, at aktien kommer til at overgå det generelle europæiske aktiemarked.
Det har givet DSV -aktien en placering på Goldman Sachs´ særlige anbefalingsliste for Europa, Conviction List.
Genmab sluttede med en stigning på 1,4 pct. til 1864,50 kr., efter at finanshuset Handelsbanken løftede sit kursmål for aktien med 10 pct. til 2200 kr. fra 2000 kr. med en gentaget købsanbefaling.
NOVO FORTSAT I VÆLTEN
Novo Nordisk-aktien fortsatte med et minus på 0,2 pct. til 315,30 kr. nedturen efter fald de seneste to handelsdage på henholdsvis 2,1 og 3,6 pct.
Aktien blev presset af annonceringen af, at det danske medicinalselskab havde meldt sig ind i opkøbskampen om det amerikanske biotekselskab Metsera.
Fredag anlagde Pfizer sag an mod de to selskaber for at bryde købsaftalen mellem Metsera og Pfizer.
Konkurrenten Eli Lilly annoncerede mandag også, at selskabet vil opføre en fabrik til 3 mia. dollar i Holland til blandt andet at producere vægttabspillen Orforglipron.
Fedmekollegaen Zealand Pharma var presset med et fald på 5,4 pct. til 485,20 kr.
DEMANT VANDT EN SMULE EFTER STOR VÆKST I SHORTPOSITIONER
Demant vandt 0,9 pct. til 217,40 kr. efter otte handelsdage i træk med fald.
Shortpositionerne i høreapparatproducenten, der er regnskabsaktuel tirsdag, er ifølge Mads Zink øget med 1,4 mio. aktier i sidste uge, og dermed blev shortandelen øget til 2,36 pct. fra 1,69 pct.
- Det svarer til 32 pct. af den samlede handelsvolumen i Demant i sidste uge. Så det er ret voldsomt, udtaler Danske Banks chefhandler.
I den tunge ende af C25-indekset var Pandora-aktien at finde, idet investorerne sendte aktien ned med 4,8 pct. til 826,40 kr. forud for onsdagens regnskab.
FLSMIDTH FÅR SÆNKET ANBEFALINGEN AF NORDEA
Efter en stærk kursudvikling i år fik FLSmidth for første gang i fem år sænket anbefalingen af analytikerne hos Nordea, der nu anbefaler "hold" mod tidligere "køb".
Efter at FLSmidth har hævet sine forventninger to gange i år venter Nordea, at selskabet vil fastholde prognosen i forbindelse med regnskabet den 12. november.
FLSmidth-aktien dykkede 4,0 pct. til 484,60 kr.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her