Renten tikkede en smule ned mandag, da usikkerhed om Trump-administrationens toldsatser øgede flugten til sikker havn i de danske statsobligationer.
Den amerikanske højesteret underkendte fredag Trumps told, men den amerikanske præsident valgte lynhurtigt at indføre en global told på 10 pct. i stedet med henvisning til anden lovgivning. Siden blev toldsatsen hævet lørdag til 15 pct., eller på niveau med, hvad der i forvejen er aftalt med EU.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation faldt mandag med 3 basispoint til 2,57 pct.
Mandag formiddag blev rentefaldet reduceret en smule, da det tyske erhvervstillidsindeks IFO viste en bedre end ventet udvikling i februar, da det steg til 86,7 fra 85,7 måneden før. Det skal sammenlignes med markedskonsensus om indeks 86,2 ifølge Bloomberg News.
Fra USA viste opgørelserne for fabriksordrerne og ordreindgangen på varige goder helt som ventet i december.
Desuden er der mandag efter dansk børslukketid fokus rettet mod en tale fra Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, i forbindelse med prisoverrækkelse i Washington, hvor hun modtager Paul A. Volcker-prisen.
.\\˙ MarketWire