04. aug. 2025 kl. 17:02
59 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter fredag...

Investorerne fortsatte mandag med at købe obligationer og dermed sende renten nedad efter fredagens skuffende amerikanske jobrapport.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation fortsatte med et fald på 3 basispoint til 2,50 pct. sin nedtur efter fredagens fald på 2 basispoint.

Fredagens officielle amerikanske arbejdsmarkedsrapport for juli viste sig ganske horribel med klart lavere end ventet jobskabelse samt en kraftig nedrevidering for de foregående måneder.

Effekten var dog i sagens natur langt mere udtalt i USA, hvor den toneangivende tiårige rente faldt med 15 basispoint, mens den toårige rente, som ofte er mere følsom i forhold til ændrede forventninger til den amerikanske centralbank, Federal Reserve, faldt hele 28 basispoint.

Arbejdsmarkedsrapporten har nemlig også fået investorerne til at øge troen på en rentenedsættelse fra Federal Reserve på mødet til september. Mandag eftermiddag vurderes sandsynligheden at være tæt ved 90 pct., viser handlen med rentefutures ifølge Bloomberg News.

Inden jobtallene fredag var den i stedet i underkanten af 40 pct.

Makromæssigt var mandagen en letvægter med blot en statistik for den danske industriproduktion i juni at forholde sig til sammen med tal for fabriksordrerne og ordreindgangen på varige goder i USA i samme måned, der viste sig stort set som ventet.

Industriproduktionen herhjemme viste i juni stærke takter ved at stige med 2,7 pct. sammenlignet med maj på baggrund af primært en stærk maskinindustri.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her