06. aug. 2025 kl. 13:30
71 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

McDonald´s´ prisvenlige tilbud og populære samarbejder lø...

Den verdensomspændende burgerkæde McDonald´s løftede burgersalget i andet kvartal, hvor prisvenlige menuer og populærkulturelle samarbejder lokkede flere kunder til.

Tiltagene i andet kvartal talte blandt andet en særlig menu i forbindelse med biografpremieren på filmen A Minecraft Movie, der er baseret på det populære spil af samme navn, og medsalget af bamser af typen Squishmallows, skriver Bloomberg News.

Dertil lancerede fastfoodkæden i kvartalet en mere prisvenlig menu med chicken strips - panerede kyllingestrimler - til en pris fra 5 dollar.

Det markerede samtidig enden på en sur stime for McDonald´s, der igennem de seneste fire kvartaler har døjet med et udbrud af colibakterier, en boykot i Mellemøsten og svære kår for amerikanerne på grund af præsident Donald Trumps handelspolitik.

McDonald´s´ sammenlignelige salg voksede i andet kvartal med 3,8 pct. Det sammenlignelige salg omfatter salget i restauranter, der har været åbnet i mindst 13 måneder. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en sammenlignelig vækst på 2,5 pct.

Omsætningen voksede i perioden med 5,4 pct. til 6,84 mia. dollar mod konsensus på 6,7 mia. dollar, mens salget på tværs af både franchiseejede butikker og McDonald´s´ egne butikker voksede 6 pct.

- Salgsvæksten på 6 pct. på tværs af vores system vidner om kraften ved tiltalende værdi, uforlignelige markedsføring og menuinnovation - det beviser igen, at når vi forbliver fokuseret på at eksekvere, hvad der betyder mest for vores kunder, så vokser vi, siger Chris Kempczinski, der er administrerende direktør i McDonald´s, i regnskabet.

- Vores teknologiinvesteringer og evne til at skalere digitale løsninger hastigt vil fortsætte med at løfte McDonald´s-oplevelsen for kunder, ansatte og vores globale system, fortsætter han.

Aktien i McDonald´s stiger 3,4 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her