26. sep. 2025 kl. 09:28
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Medicinalsektoren bør spidse ører næste uge: Trump-admini...

Novo Nordisk og verdens øvrige store medicinalselskaber kan muligvis så snart som i næste uge se frem til nyt om Trump-administrationens bestræbelser på at sænke medicinpriserne i USA.

Branchemediet Endpoints News erfarer fra flere kilder, at Det Hvide Hus planlægger, hvad der betegnes som en vigtig begivenhed, hvor det vil fremhæve de bestræbelser, administrationen gør sig på området.

Ifølge kilderne kan det omfatte en opdatering om Trumps varslede program ved navn "most favoured nation", der varsler, at USA vil betale samme pris for medicin, som det land i verden, der betaler den laveste pris.

Det Hvide Hus ventes desuden at præsentere tre nye prisprogrammer. Der er tale om demonstrationsprogrammer for de offentlige sygesikringer Medicare og Medicaid. Den type programmer er normalt af begrænset karakter, skriver Endpoints News, der ikke har fået nys om, hvem der deltager i dem, eller hvilke lægemidler, der vil være omfattet.

Selv om tiltagene understreger Trump-administrationens bestræbelser på at få medicinalsektoren til at rette ind, er de ventede tiltag dog langt fra lige så vidtrækkende som Trumps dekret i maj og i en række breve til medicinalselskaberne i juli, skriver Endpoints News.

Dengang varslede Trump krav om, at medicinalselskaberne solgte alle deres nyeste lægemidler i USA til den laveste pris på verdensmarkedet og oprettede mulighed for, at de amerikanske forbrugere kunne købe lægemidler direkte hos medicinalselskaberne.

Link til originalartikel: https://endpoints.news/white-house-weighs-broad-drug-pricing-announcement/



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her