26. sep. 2025 kl. 11:30
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Mercedes´ og Volkswagens lastbilaktier falder på nyheden ...

Aktien for de to store tyske lastbilproducenter Daimler Truck og Volkswagens Traton falder fredag, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, planlægger at indføre en 25 pct. told på importen af lastbiler.

Det skriver Bloomberg News.

Donald Trump har i et opslag på Truth Social annonceret, at USA planlægger at indføre en told på 25 pct. på importerede tunge lastbiler med start på onsdag. I opslaget giver Donald Trump ikke flere detaljer.

Nyheden har fået tyske Daimler Truck, der blandt andet producerer Mercedes-lastbiler, til at falde med 3,5 pct.

Traton, der er Volkswagen-gruppens lastbilproducent og blandt andet står bag mærkerne Scania og Man, falder 2,1 pct. fredag middag.

Begge selskaber driver fabrikker i Mexico, der måske vil blive ramt af tolden.

I modsætning til de to tyske giganter stiger Volvo-aktien på børsen i Stockholm med 2,9 pct. Ifølge Bernsteins analytiker Harry Martin, står den svenske lastbilproducent potentielt stærkere end konkurrenterne, fordi selskabet er mindre afhængigt af produktion i Mexico.

- Det eneste, vi har at gå ud fra på dette tidspunkt, er blot et indlæg på Truth Social, har Volvo udtalt i kølvandet af Donald Trumps toldudmelding.

- Vi bør afvente det konkrete lovforslag, før vi kan vurdere dets potentielle virkninger fuldt ud, fortsætter Volvo.



.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her