08. aug. 2025 kl. 16:01
122 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Monster Beverage flyver i vejret - energidrik erstatter d...

Aktien i amerikanske Monster Beverage, som står bag den populære energidrik af samme navn, flyver i vejret med over 8 pct. fredag. Det sker efter regnskabet for andet kvartal, der vidner om tørstige forbrugere, som bruger energidrikken som alternativ til kaffe.

Det skriver Bloomberg News.

Monsters salg skød op med 11 pct. til 2,11 mia. dollar, hvor der på forhånd var ventet 2,08 mia. dollar blandt analytikerne. Indtjeningen per aktie landede på 50 cent mod et analytikerskøn på 48 cent.

Fremgangen skyldes, at energidrikke ses som et billigt alternativ til kaffe, som er blevet dyrere, lyder det fra Monster-topchefen Hilton Schlosberg.

På det øvrige råvaremarked er også aluminiumpriserne skudt i vejret, og her venter Monster, som producerer sine drikke på aluminiumsdåser, at de stigende priser vil få en "beskeden" indvirkning i årets resterende kvartaler.

Aktien stiger fredag 8,1 pct. til 65,70 dollar på børsen i New York.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her