31. okt. 2025 kl. 16:57
40 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Netcompany indgår aftale med stor lufthavn - NY

Netcompany har indgået en stor aftale med en stor, unavngiven lufthavn.

Det fortæller Daniel Ezban, chef for Pulse-platformen hos Netcompany, i forbindelse med it-selskabets kapitalmarkedsdag.

- Jeg er glad for at kunne annoncere, at vi har underskrevet vores tredje samarbejdsaftale med en stor europæisk lufthavn. Vi kan måske kalde det for en megalufthavn. Men desværre kan jeg i øjeblikket ikke afsløre navnet på kunden eller detaljerne for kontrakten, siger Daniel Ezban, der fortsætter:

- Men jeg kan sige så meget som, at det er noget vi har arbejdet på i meget, meget lang tid.

It-selskabet har sammen med Københavns Lufthavn udviklet softwareplatformen Airhart, der digitaliserer lufthavnsdrift og bygger på Pulse-platformen.

Lufthavnen i München har også valgt at bruge Airhart.

Daniel Ezban melder om god efterspørgsel med meget gode signaler fra markedet, men også om lange salgscyklusser.

- Salgscyklusserne er ekstremt lange. Og der er lange udbudsprocesser. Forhåbentlig ikke så lange som den, vi lige er ved at afslutte nu. Men det er et marked med meget lange salgscyklusser, udtaler Netcompanys Daniel Ezban .

Netcompany-aktien har efter meldingen fået et ekstra løft og ligger fredag eftermiddag med en stigning på 5,6 pct. i 323,60 kr.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her