14. aug. 2026 kl. 12:10
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

NKT/Nordea: Opdateret prognose peger på løftede estimater

NKT/Nordea: Opdateret prognose peger på løftede estimater

Selv om NKT's regnskab for andet kvartal sent torsdag ved første øjekast kunne se lidt skuffende ud, lover prognosen for hele året godt for andet halvår.

Og derfor er den samlede pakke positiv, lyder vurderingen fra Nordea.

I andet kvartal var omsætningen hos NKT eller klart under det ventede, da den landede på 657 mio. euro mod konsensus om 713 mio. euro, mens det operationelle driftsresultat (EBITDA) på 104 mio. euro endte lidt under analytikerforventningen 105 mio. euro.

- Hverken andet kvartal eller forventningerne til 2026 ser ud til at omfatte nogen frigivelse af hensættelser til Champlain-projektet, og midtpunktet i de opdaterede forventninger indebærer en vækst på omkring 5 pct. på årsbasis i både omsætning og EBITDA i andet halvår, skriver Nordea i en kommentar til regnskabet.

- Vi forventer, at konsensus for EBITDA i 2026 vil blive hævet med cirka 3 pct., hvilket bringer den tæt på vores skøn på 421 mio. euro. De opjusterede forventninger og den solide præstation inden for Transmission bør understøtte en moderat positiv kursreaktion fredag, fortsætter banken.

Og den antagelse virker Nordea til at have godt fat i. I hvert fald stiger NKT-aktien først på eftermiddagen fredag med 0,7 pct. til 966,50 kr. på børsen i København.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 496 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig