07. maj 2026 kl. 08:30
67 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Norges Bank hæver overraskende ledende rente - NY

Norges Bank hæver overraskende ledende rente - NY

Norges centralbank, Norges Bank, hæver den ledende rente til 4,25 pct. mod tidligere 4 pct.

Det fremgår af en melding fra banken.

Dermed bliver Norges Bank en af de første vestlige centralbanker, der hæver renten i kølvandet på den stigende inflation efter krigen i Iran.

- Situationen minder meget om september 2021, hvor Norges Bank også blev den første centralbank, der reagerede på den stigende inflation skabt af efterveerne af coronakrisen og den begyndende energikrise i Europa. I modsætning til andre centralbanker nåede Norges Bank dog aldrig for alvor at få sænket renten, der toppede på 4,5 pct. I alt nåede det at blive til to rentenedsættelser, skriver seniorøkonom i AL Sydbank i en kommentar.

AL Sydbank vurderer, at Norges Bank ikke er færdig med at hæve renten.

Kim Blindbæk konstaterer også det er budskabet fra dagens rentemøde, hvor Norges Bank dog understreger, at usikkerheden er stor.

- Da Norges Bank senest opdaterede forventningerne til udviklingen i renten, blev der lagt op til omkring to renteforhøjelser i år, oplyser seniorøkonomen.

Dagens renteforhøjelse var ikke ventet i markedet, der havde forventning om en fastholdelse af niveauet på de 4 pct.

- Komitéen fandt det rigtigt at hæve renten nu. Inflationen er for høj og har ligget over målet i flere år. De oplysninger, vi har modtaget om inflationsudsigterne i de seneste uger, understøtter de analyser, vi præsenterede i marts, siger Ida Wolden Bache, chef for Norges Bank, ifølge Direkt.

Resultatet af det har styrket den norske krone, der er gået op til 0,6870 danske kroner per norsk fra lige godt 0,6829 danske kroner per norsk 45 minutter inden meddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 297 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig