Medie- og distributionskoncernen North Media landede i 2025 omsætningsmæssigt på niveau målt mod året forinden. Det ventes også at blive billedet i 2026, hvor driften dog står til fremgang efter tilbagegang i 2025.
Det viser North Medias foreløbige helårstal, hvor der samtidig fremlægges forventninger til det nye år.
Omsætningen landede i 2025 på 1296 mio. kr., hvor der året forinden stod 1301,4 mio. kr. Driften målt på EBITDA skrumpede dog samtidig med 19 pct. til 125 mio. kr., hvilket primært skyldtes integrationsomkostninger relateret til SDR og lavere omsætning i FK Distribution, som begge er forretninger inden for reklameomdeling.
Målt på EBIT endte overskuddet på 66 mio. kr. fra et underskud på 75 mio. kr. i 2024, som dengang primært skyldtes nedskrivninger af aktiver i SDR for 155 mio. kr.
I det nye år spår North Media en omsætning i spændet 1267-1333 mio. kr., mens EBITDA ventes at lande på 133-175 mio. kr.
Derudover ventes overskuddet målt på EBIT et sted mellem 75-117 mio. kr.
- Der forventes et øget EBITDA på tværs af alle selskaber, positivt påvirket af de strategiske tiltag, der blev lanceret og implementeret i 2025. EBIT forventes at stige tilsvarende, skriver selskabet.
For 2025 foreslår bestyrelsen i North Media, at der udloddes 1,25 kr. per aktie.
Aktien sendes op med 5,9 pct. til 48,70 kr. mandag eftermiddag.
Tabel over North Medias foreløbige regnskabstal for 2025:
| Mio. kr. | FY 2025 (f) | FY 2024 |
| Omsætning | 1296 | 1301,4 |
| EBITDA | 125 | New Cell |
| EBIT | 66 | -74,9 |
* (f) = Foreløbige regnskabstal lagt frem 23/02.
North Medias forventninger til 2026:
| Mio. kr. | Ved 23/02 |
| Omsætning | 1267-1333 |
| EBITDA | 133-175 |
| EBIT | 75-117 |
.\\˙ MarketWire