06. aug. 2025 kl. 08:38
80 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo-aktien indikeres 2 pct. højere på Tradegate-børsen e...

Der spås moderat medvind for Novo Nordisk-aktien i onsdagens handel, efter at medicinalselskabet har leveret et regnskab, der i det store hele flugter med forventningerne inden sidste uges massive nedjustering, der gav en kursderoute på 32 pct.

På den tyske Tradegate-børs handles Novo Nordisk-aktien i 41,80 euro svarende til 311,90 kr.

Det er 2,0 pct. højere end tirsdagens lukkekurs i 305,90 kr., hvor aktien faldt med 2,3 pct.

I andet kvartal viste Novos storsælgende vægttabsmedicin Wegovy et lidt bedre end ventet salg, mens udviklingen for diabetesbehandlingen Ozempic var en spids under det ventede.

Novos nedjustering var dog primært forklaret med udsigten til et sværere andet halvår for de to medikamenter i USA, så investorernes opmærksomhed er i øjeblikket i højere grad rette mod meldinger om fremtiden.

Prognosen for væksten i salg og driftsindtjening er gentaget målt i lokal valuta, men forventningerne til begge målt i danske kr. får et løft i onsdagens regnskab.

Novo venter stadig en salgsvækst på 8-14 pct. og en vækst i driftsresultatet på 10-16 pct. - begge dele i lokal valuta.

I kroner ventes væksten i omsætningen og driftsresultatet nu at blive henholdsvis 3 og 5 pct. pct.point lavere end i lokal valuta mod tidligere 4 og 7 pct.point lavere end i lokal valuta.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her