28. jul. 2025 kl. 09:35
120 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo: Amerikanske lovgivere vil have FDA til at slå ned p...

En lang række amerikanske lovgivere forsøger at øge presset på de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), for at få sat en stopper for det eksploderende marked af kopier af fedmemedicin.

Det skriver Bloomberg News.

Ifølge nyhedsbureauet forsøgte en tværpolitisk gruppe af 80 lovgivere fredag i et fællesbrev at opfordre FDA til at få sat en stopper for kopierne af den heftigt sælgende GLP-1-medicin, som særligt danske Novo Nordisk og amerikanske Eli Lilly står bag i form af Wegovy og Zepbound.

Risikoen ved de mange kopier, der er sluppet ind på markedet, fordi udbuddet slet ikke har kunnet følge med efterspørgslen, er ifølge lovgiverne, at sikkerheden ikke er i orden.

- Vi er bekymrede omkring nylige rapporter, der afslører en stigning i ulovlige og forfalskede vægttabsmidler, fremgår det af fællesbrevet til FDA.

- De ulovlige forfalskninger udgør utvivlsomt en øget risiko for patientsikkerheden med til tider fatale konsekvenser, fortsætter lovgiverne i brevet.

En talsperson for FDA lover ifølge Bloomberg News at samarbejde med Health and Human Services om grundigt at gennemgå alle bekymringer i brevet og komme med en reaktion.

Lovgiverne foreslår i fællesbrevet blandt andet bedre overvågning af apoteker og såkaldte compound-producenter for at forhindre kopierne i at brede sig på markedet.

Et af forslagene er også, at FDA samarbejder med toldmyndighederne for at få sat en stopper for import af ulovlige kopier fra blandt andet Kina, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her