16. jul. 2026 kl. 08:01
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo Nordisk/AL Sydbank: Danmark i spil blandt første lande til Wegovy-pille-lancering

Novo Nordisk/AL Sydbank: Danmark i spil blandt første lande til Wegovy-pille-lancering

Den europæiske markedsføringstilladelse af Novos Wegovy-pille, der kom sent onsdag var ventet og helt efter borgen. Mere spændende bliver det dog at se, hvilke lande Novo vil begynde at lancere Wegovy-pillen i.

Det siger senioranalytiker i AL Sydbank Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

I slutningen af maj meddelte de europæiske sundhedsmyndigheder, European Medicines Agency (EMA), at de anbefalede godkendelse og normalt går der op til et par måneder før anbefalingen følges op af en godkendelse i EU. Det var så den der kom onsdag.

- Derfor var det ikke nogen overraskelse, konstaterer Søren Løntoft Hansen.

I EU skal der forhandles priser med hvert enkelt land og derfor er det interessante nu, hvilke lande Novo Nordisk vil begynde af lancere i.

Søren Løntoft venter, at lanceringen vil begynde i lande, der også har taget godt imod Wegovy som injektion.

- Konkret tror jeg de første europæiske lande, der vil komme på tale i Europa er Danmark, Norge, Tyskland og Spanien, vurderer han.

Wegovy-pillen er allerede godkendt i USA, England, De Forenede Emirater og Bahrain.

Novo Nordisk aktien steg onsdag inden meddelelsen med 3,4 pct. Torsdag formiddag ligger aktien yderligere 0,8 pct. højere i 333,30 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,5
Baseret på 367 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig