18. sep. 2025 kl. 10:06
57 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo/Deutsche: Wegovy-pille spås rolle på diabetes- og fe...

Novo Nordisk kan med Wegovy i pilleform udgøre en fortsat rolle på både diabetes- og vægttabsmarkedet, lyder vurderingen hos Deutsche Bank oven på diabeteskongressen EASD i Wien.

Kongressen har givet anledning til masser af data om vægttabsmidler fra både Novo og ærkekonkurrenten Eli Lilly.

Fra Lillys side er der blandt andet fremlagt et sammenligningsstudie med lægemiddelkandidaten Orforglipron, der har vist sig mere effektiv hos folk med type 2-diabetes end oral Semaglutid i doserne 12 og 36 milligram - også kendt som Novos pille Rybelsus, der efterhånden er et ældre middel.

Studiet bekræfter ifølge Deutsche Bank, at Novo med Wegovy i pilleform kan blive vigtig på markederne for både diabetes og overvægt.

- Konklusionen er, at vi i det store hele ser [studiet] på niveau med forventningerne, og at det om noget bekræfter, at oral Semaglutid vil have en rolle inden for både diabetes og fedme, skriver analytiker Emmanuel Papadakis i et notat.

Resten af kongressen var mere nyhedsfattig, konstaterer analytikeren, der i stedet ser frem til kalenderårets fjerde kvartal, hvor der venter regnskab for tredje kvartal, nyt om studiet Evoke med fase 3-data for Cagrisema mod diabetes samt godkendelsen af oral Semaglutid i dosis 25 milligram - markedsført under navnet Wegovy.

Dertil ventes der et sammenligningsstudie med Wegovy i pilleform i første kvartal af 2026.

Deutsche Bank har et kursmål for Novo-aktien på 600 kr. og anbefalingen "køb".

Aktien i Novo stiger torsdag 3,5 pct. til 382,30 kr.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her