06. aug. 2025 kl. 06:34
78 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novos amerikanske notering slutter lidt under lukkeniveau...

Novo Nordisks amerikanske ADR-notering faldt tirsdag med 3,3 pct. til 47,22 dollar.

Det svarer omregnet til danske kroner til 304,30 kr., som er lidt under lukkekursen i København tirsdag på 305,90 kr.

Novo-aktien er faldet 32 pct., siden selskabet tirsdag i sidste uge nedjusterede forventningerne til hele året.

Nedjusteringen var primært drevet af udviklingen i USA, hvor selskabet kæmper med at få bugt med den ulovlige kopikonkurrence.

Novo oplyste tirsdag aften, at det udvider de juridiske skridt i USA i kampen mod de organisationer, der markedsfører og sælger ikke-godkendte kopier af de storsælgende fedmemidler Wegovy og Ozempic.

Helt konkret har medicinalkoncernen anlagt 14 nye retssager for at stoppe salget af de ikke-godkendte sammensatte lægemidler, som hævdes at indeholde "Semaglutid".

Semaglutid er det aktive stof i Wegovy og Ozempic.

Novo Nordisk har nu anlagt 132 retssager i 40 stater, hvilket ifølge selskabet har ført til 44 permanente påbud om at stoppe usikker, ulovlig markedsføring og salg af kopipræparater af Wegovy og Ozempic.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her