Novos Nordisks salgsvækst for supersællerterne Wegovy og Ozempic gik kraftigt ned i gear i USA i tredje kvartal, hvor det også blev til tab af markedsandele. I USA er Novos andel af markedet for GLP-1-behandling nu nede på 47,3 pct. målt på volumen mod rapporteret 51,1 pct. i halvårsregnskabet.
Og der skal slides på den lange bane for at komme igen, er budskabet fra topchef Mike Doustdar i forbindelse med sit første regnskab som ansvarlig for butikken i Bagsværd.
Han mener også at have de rette værktøjer til rådighed.
- Det er et maraton. Det er ikke en sprint. Og det skal man have for øje. Der er ingen tvivl om, at vi i øjeblikket oplever modvind fra konkurrenter, men det er også der, vi er bedst og stærkest.
- Som jeg før hentydede til, så har vi nok det mest velkendte molekyle i verden i Semaglutid, altså Wegovy og Ozempic. Vi har en utrolig robust pipeline. Vi accelererer (udviklingen af, red) vores aktiver yderligere internt, og for nyligt har I set, at vi bliver dristigere inden for opkøb og føjer til vores pipeline inden for "business development", siger Mike Doustdar på en telekonference for pressen.
Han sigter med andre ord til en stribe af opkøb i oktober, og den igangværende budkrig med Pfizer om Metsera.
Også produktionsmæssigt står Novo stærkt, mener Mike Doustdar, der peger på, at strategien for Novo fremadrettet går på at forsøge at udvide markedet, så flere patienter får adgang til Novos produkter.
VÆKSTEN KLINGER AF - SLØJT FJERDE KVARTAL
Vækstmæssigt er Novo dog på vej væsentligt ned i gear. Væksten aftog i tredje kvartal til 11 pct. målt i lokal valuta fra 18 pct. i både første og andet kvartal.
I årets første ni måneder er Novo vokset 15 pct. i lokal valuta, men venter bare 8-11 pct. i år., og indikerer dermed et særdeles sløjt fjerde kvartal.
Hvornår væksten bunder ud, ønsker Novo desuden ikke at kommentere. Men der ventes lanceringer, blandt andet af Wegovy i pilleform og muligvis næste skud på stammen inden for svær overvægt - Cagrisema - som hjælper i løbet af næste år.
- Vi ser en deacceleration af væksten her i tredje kvartal, og det kommer på ryggen af et par år med hvad jeg vil betegne som hypervækst, hvor markedet for svær overvægt åbnede sig.
- Vi guider ikke for 2026 i øjeblikket, og som Mike talte om før, så er opgaven for os klart at udvide markedet og nå så mange patienter som muligt globalt, både med vores eksisterende produkter, men også med pipelineprodukter inklusive Wegovy i pilleform, som vi venter at lancere i USA næste år, ligesom vi indsender registreringsansøgning for Cagrisema til svær overvægt i de kommende måneder, siger Karsten Munk Knudsen, finansdirektør i Novo Nordisk.
HANDLER IKKE OM MARKEDSANDELE
I den kommende periode er Novos arbejde med at sikre sine lægemidler tilskud og bedre adgang til patienter den væsentligste prioritet.
- Det handler ikke om markedsandele, men markedsadgang og at udvide markedet. Der er 1 mia. svært overvægtige, og desværre går vi alle, inklusive konkurrenterne, frem og tilbage og forsøger at finde 1 eller 2 mio. patienter, og dele den bid af kagen. Men det er ikke måden.
- Vi skal nå mange flere patienter, så vores fokus er fremadrettet på at udvide markedet, siger Mike Doustdar.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her