28. aug. 2025 kl. 07:59
54 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Nvidia skal til eksamen resten af ugen efter regnskab: St...

Spændingen var høj frem til regnskabet fra teknologigiganten Nvidias regnskab onsdag, der trods stor vækst ikke kunne følge med de allermest optimistiske forventninger i markedet.

Nvidia leverede i sit andet kvartal en vækst i salget på 56 pct. Alligevel falder aktien torsdag morgen 2,7 pct. i formarkedet.

For selv om væksten var over den gennemsnitlige forventning i markedet, nåede den ikke op på de mest optimistiske forventninger i markedet.

Salgsfremgangen til 46,7 mia. dollar var samtidig den langsomste fremgang i over to år.

Med til historien hører dog, at Nvidia er steget mere end 70 pct. siden sin sidste bund i april, forklarer Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen.

- Det er almindeligt, at aktier tager en pause eller falder efter en god periode op til regnskabet, også selv om resultaterne er tilfredsstillende, skriver han i en kommentar.

Det skyldes ifølge investeringsstrategen, at investorerne på forhånd havde indregnet meget af de positive forventninger til regnskabet op til fremlæggelsen.

- Momentum-investorer lukker ofte deres positioner, hvis aktien ikke stiger yderligere ved nøglebegivenheder. Et fænomen, der kaldes "travel and arrive", hvor aktien stiger på forventninger om, hvad der vil ske, og når vi så når til begivenheden - i det her tilfælde regnskabet - er meget af de positive forventninger allerede indregnet i prisen, forklarer Lars Skovgaard Andersen.

Torsdag skal det derfor blive spændende, om den indledningsvise negative modtagelse vil tage yderligere fart.

- Så kommer vi til den test, som jeg forventer, vi skal opleve i dagens handel og måske til og med fredag. Nemlig om det, at nogle lukker deres Nvidia-bets ned, kan presse aktien, så flere føler sig fristet til at gøre det samme.

Det kan skabe en dominoeffekt, der trækker andre AI-aktier og det amerikanske teknologiindeks ned, påpeger investeringsstrategen.

- Så stor test af aktien, AI-temaet og dermed potentielt for det amerikanske aktiemarked, skulle det ende med at flere trimmer deres positioner.

Trods faldet i formarkedet er Nvidia med længder verdens mest værdifulde selskab med en markedsværdi på mere end 4300 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her