Der er let stigende renter fra start på det danske obligationsmarked onsdag.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation åbner onsdag i 2,97 pct. Det er 2 basispoint mere end ved lukketid tirsdag.
Stigningen skyldes den fortsatte uro i Mellemøsten med stigende oliepriser til følge.
Men frygten for de finansielle følgevirkninger i form af højere inflation og dermed højere renter bliver til dels afbalanceret af gårsdagens fald i de amerikanske forbrugerpriser i juni.
Forbrugerpriserne viste sig langt mildere end frygtet blandt økonomerne, og det knækkede tirsdagens rentekurve, der ellers havde udsigt til en dag med nye stigninger på grund af situationen i Mellemøsten.
Den mildere inflationsudvikling kan give den amerikanske centralbank, Federal Reserve, mere arbejdsrum i forhold til renterne.
Sandsynlighed for en renteforhøjelse fra Federal Reserve allerede i indeværende måned faldt til 16 pct., omend der fortsat er stor sandsynlighed - over 80 pct. - for, at renten ligger højere ved året udgang end på nuværende tidspunkt.
For den amerikanske centralbankchef, Kevin Warsh, var ikke til salg, da han redegjorde for Federal Reserves syn på den økonomiske udvikling over for Kongressen tirsdag.
Warsh pointerede, at han vil modsætte sig pres fra USA's præsident, Donald Trump, der ønsker lavere renter, for i stedet at "passe sit arbejde".
Handlen med rentefutures peger på, at 51 pct. af markedet nu indregner en renteforhøjelse fra Federal Reserve i september, mens 60 pct. så samme udfald 24 timer tidligere.
Fra nøgletalskalenderen er der industriproduktion fra eurozonen og Empire Manufacturing fra USA, men det de amerikanske producentpriser, der står øverst på dagsordenen, da de kan klarificere inflationsforholdene i USA yderligere.
Producentpriserne ventes at være steget 6,2 pct. i juni på årsbasis mod 6,5 pct. måneden før.
.\\˙ MarketWire