06. nov. 2025 kl. 08:54
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/åbning: Uændret åbning - BoE melding i fokus



På nøgletalssiden er der relativ ro. Dagens største begivenhed, der kan have renteeffekt, er rentemeldingen fra Bank of England. Klokken 8 landede skuffende tal for den tyske industriproduktion for september.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation ligger ved åbningen torsdag i 2,53 pct. - uændret fra onsdagens slutniveau. Onsdag steg renten 3 baispoint.

Rentemeldingen fra Bank of England ventes at lande kl. 13. og inden da har der været nyt fra Norges Bank.

Ifølge medianestimatet fra Bloomberg ventes banken ikke at sænke renten, som den ellers har gjort hvert kvartal. Kun omkring en femtedel af de adspurgte - ni ud af 47 - venter, at renten sænkes med 25 basispoint til 3,75 pct.

- En rentenedsættelse på dette møde kan dog begrundes med, at det seneste inflationstal for september var lidt lavere end ventet, og at arbejdsmarkedet viser svaghedstegn. Hvis Bank of England sænker renten, kan det svække pundet, påpeger seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en morgenkommentar og vurderer, at en eventuel rentesænkning kan presse renterne lidt ned.

Fra Tyskland var der skuffende nyt. Den tyske industriproduktion steg med 1,3 pct. i september i forhold til måneden før ifølge tal fra det tyske økonomiministerium.

Dermed udviklede industriproduktionen sig værre end ventet, idet der ifølge Bloomberg News var ventet en fremgang på 3,0 pct. i produktionen.

På årsbasis var der tale om et fald på 1,0 pct. i september, hvilket var skuffende i forhold til den ventede fremgang på 0,1 pct. ifølge Bloombergs estimat.

.\\˙ MarketWire

#

#



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her