31. okt. 2025 kl. 07:12
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Obligationer/tendens: Europæiske inflationstal i fokus

Det danske obligationsmarked ventes at åbne med relativt ro på, mens handlerne ser frem mod de europæiske inflationstal.

Den tiårige danske rente lukkede torsdag med en stigning på et enkelt basispoint, efter at Den Europæiske Centralbank helt som ventet fastholdt renten.

I USA steg den toneangivende tiårige rente med 2 basispoint til 4,10 pct., og niveauet holder på T-bondmarkedet i Tokyo fredag morgen.

Dagens store begivenhed bliver offentliggørelsen af de foreløbige inflationstal for oktober fra eurozonen kl 11.

Her ventes ifølge Bloomberg News et fald i prisstigningstakten til 2,1 pct. på årsbasis mod 2,2 pct. måneden før.

- I går fik vi dog inflationstal fra Spanien, Italien og Tyskland, hvor inflationen overraskede til den høje side og steg i forhold til måneden før. Særligt den tyske inflation kan – på grund af Tysklands størrelse – få betydning for eurozonens samlede inflation. Derfor ser vi en reel risiko for, at eurozonens inflation bliver højere end ventet, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Det vil ifølge seniorøkonomen mindske sandsynligheden for, at ECB kan finde på at sænke renten yderligere i år.

Hvis inflationen viser sig højere end ventet i oktober, kan det presse renten op, lyder det videre fra Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her