25. sep. 2025 kl. 06:34
57 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ørsteds Revolution Wind har genoptaget opførelsen - GENT

Efter sin - foreløbige - sejr ved en distriktsdomstol i Washington har Revolution Wind, der er halvt ejet af danske Ørsted, genoptaget opførelsen af sit havvindprojekt på 704 megawatt (MW) ud for Rhode Islands kyst.

Det skriver Finans.

Mandag aften ophævede domstolen i District of Columbia en byggestopordre fra det amerikanske indenrigsministerium, der frygter for den "nationale sikkerhed", mens sagen realitetsbehandles, og det betyder, at arbejdet med at opføre projektet, som ellers har stået stille siden den 22. august, kan genoptages.

Og Finans skriver, at lokale medier beretter om aktivitet på den nærmeste havn til projektet, State Pier i New London i Rhode Island.

Allerede søndag, muligvis i forventning om et positivt udfald ved domstolen, stævnede skibet Wind Scylla, der er et installationsskib på projektet, ud af haven. Formentlig så det hurtigst muligt kunne genstarte opgaven med at installere de sidste vindmøller.

Da projektet i august blev stoppet var det ifølge oplysninger fra Ørsted 80 pct. færdigt.

Opførelsen af Revolution Wind, der for de resterende 50 pct. vedkommende ejes af Global Infrastructure Partners, en del af Blackrock, skal efter planen være færdig til november næste år, og senest den 31. december 2026 skal den første strøm leveres til lokale forsyningsselskaber i Rhode Island og nabostaten Connecticut.

Link til original artikel (abonnement): https://finans.dk/erhverv/ECE18568309/efter-amerikansk-afgoerelse-nu-er-oersteds-milliardprojekt-atter-i-gang/

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her